Amerikanske MLP’er: Pas på skatten

Amerikanske MLP’er tilbyder høje, faste udbytteindtægter, men skatteforholdene gør det til et mindre attraktivt investeringsobjekt for mange danskere.

En fordel ved at investere i udbytteaktier er, at man med faste intervaller modtager en pæn passiv indtægt fra sine investeringer. Det er således ikke nødvendigt at sælge sine aktier, for at realisere kursgevinster, og man er i mindre grad afhængig af aktiemarkedets konstante udsving.

Derfor drømmer mange aktieinvestorer om at opbygge en stor og diversificeret udbytteportefølje. Og det gælder især de af os, som arbejder mod løbende passiv indtægt og på sigt økonomisk uafhængighed.

Men når man forsøger at sammensætte en god udbytteportefølje, er der flere faldgruber, man skal være opmærksom på. Én af de faldgruber er ulemperne ved at købe udbytteaktier i et land, som opkræver for høj kildeskat af udbyttebetalinger.

En anden investorfælde er køb af “forkerte” enkeltaktier. Det vil sige aktier i en selskabstype, der hos børsmægleren ligner en helt almindelig udbyttebetalende virksomhed, men som senere viser sig at have nogle ulemper, der var svære at forudse.

Der er flere af denne type investeringer, men jeg vil her alene fokusere på amerikanske MLP‘er.

MLP?

Master Limited Partnership (MLP) er et amerikansk partnerselskab, der frit kan handles på børsen på linje med andre børsnoterede selskaber. Teknisk set er MLP dog ikke et aktieselskab. Der findes ikke en præcis dansk pendant, men det nærmeste må være det knap så udbredte kommanditselskab.

Fordelen ved MLP er, at selskabets investorer kan kombinere skattefordelene ved et Limited Partnership med muligheden for at blive børsnoteret.

For at registrere et MLP, skal virksomhedens primære omsætning dog stamme fra ejendoms- eller energiindustrien. Primært på grund af disse begrænsninger er antallet af MLP’er relativt lavt i forhold til den samlede mængde af børsnoterede amerikanske selskaber. Et overblik over alle MLP’er kan findes her.

Skatteimplikationerne ved MLP

I såvel USA som i Danmark betaler aktieselskaber først indkomstskat (selskabsskat), inden de kan udbetale udbytte.

I Danmark er selskabsskatten 22%. Det vil sige, at hvis et givent selskab tjener 100 kr., da skal de først betale 22 kr. i skat. Herefter er der 78 kr. tilbage, som enten kan udloddes til aktionærerne i form af udbytte eller overføres til næste regnskabsår.

Men vi er endnu ikke færdige med at betale skat. Som de fleste af os allerede har erfaret, betaler aktionærer også personlig skat af deres udbytte. I Danmark er satsen 27% eller 42%, afhængig af vedkommendes årlige samlede aktieindkomst.

Det vil sige, at man reelt betaler skat to gange af den samme indkomst, svarende til en samlet skatteprocent på 43,06 – 54,75.

Sådan er det også i USA. Men ikke for Limited Partnerships.

Et Limited Partnership betaler nemlig ikke selskabsskat, i stedet beskattes ejerne personligt af virksomhedens indtjening. For amerikanske virksomhedsejere kan det derfor være en ganske stor fordel at drive et Limited Partnership, da de derved undgår førnævnte dobbeltbeskatning.

Mange MLP’er er tilmed solide selskaber med en god bundlinje, som udbetaler meget store udbytter. Det kan derfor ligeledes være ganske attraktivt for udbytteinvestorer at tilføje den slags selskaber til porteføljen.

Hvis man vel at mærke er amerikaner …

Ulempen ved at bo i Danmark og investere i MLP’er

På grund af MLP’ers juridiske setup er alle selskabets investorer teknisk set forretningsdrivende i USA. Som forretningsdrivende skal man (teknisk set) indberette skat til den amerikanske stat. De amerikanske myndigheder har dog mildest talt begrænsede muligheder for at tvinge en udlænding til at udfylde en amerikansk selvangivelse, så det det sker sjældent i praksis.

Men de mange dejlige ‘tax dollars’ vil de jo gerne have, så derfor trækker IRS den højest mulige sats i kildeskat fra alle udenlandske MLP-investorer. Hvilket i praksis betyder en kildeskat på 37% på alle udbyttebetalinger.

Skal man undgå MLP’er?

Den åbenlyse ulempe er de 37% kildeskat! Det er hele 22 %-point mere end de 15 %, der normalt trækkes fra amerikanske udbyttebetalinger. Derfor øges en dansk investors reelle totale skatteprocent til mellem 49 og 64%!

Det er frygteligt højt, men skal ikke dog nødvendigvis afskrække dig. For selvom du betaler mere i kildeskat, så er udbyttet også højere. Det skyldes, at MLP’er jo ikke betaler selskabsskat, hvormed de har flere penge at udlodde til selskabets ejere.

Kan man søge om at få skattedifferencen udbetalt?

Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med USA, hvilket betyder, at de højest må trække 15%, som til gengæld kan modregnes i den danske aktieskat. Eventuelle aktieskatter over dette niveau kan man få tilbagebetalt.

Det står ikke 100% klart, om man ligeledes kan søge om delvist tilbagebetaling af udbytteskat fra MLP’er, men min vurdering er, at en sådan ansøgning højest sandsynligt vil blive afvist. Med mindre de amerikanske skattemyndigheder er lige så sløsede som de europæiske ;-)

Derimod kan man udfylde den amerikanske årsopgørelse og således få eventuelt overskydende skat retur. De amerikanske skatteregler er dog kendt for deres kompleksitet, og jeg vil umiddelbart tro, at indsatsen ofte ikke står mål med gevinsten, med mindre man har mange penge i spil … Måske skulle jeg gøre forsøget med henblik på at afklare, om det er besværet værd.

Forskellen i nettoafkast: MLP vs. aktieselskaber

Lad os forestille os en case med to selskaber: Et almindeligt amerikansk aktieselskab og et MLP.

Begge selskaber har i et givent år haft et resultat før skat svarende til 10% af selskabernes markedsværdi. Penge som de respektive bestyrelser ønsker at sende videre til ejerne i form af udbytte.

Danske Jensen ejer for 1.000 kr. i hver virksomhed. Hans andel af de to selskabers resultat udgør derfor 2 x 100 kr.

Investor Jensens samlede aktieindkomst er under progressionsgrænsen, og han betaler således 27% i dansk aktieskat minus 15%-point af den amerikanske kildeskat.

Jensens beregninger for de to selskaber ser da således ud:

Beregningen viser, at Jensen modtager 6,67 kr. mindre i nettoudbytte fra sin MLP, end han får fra aktieselskabet.

Som udgangspunkt kommer man således, alt andet lige, til at betale en højere samlet skat af udbytte fra MLP’er end fra almindelige, børsnoterede selskaber. Til trods for de højere udbyttesatser, som mange MLP’er udbetaler, ender danske privatinvestorer med færre penge, når alle skatter er betalt.

Der er dog en enkelt joker, og dét er muligheden for at indberette en amerikansk selvangivelse. Jeg har ikke gravet så grundigt i denne mulighed (endnu), men efter en hurtig beregning, burde investor Jensen kunne få ca. 8 kr. tilbage fra de amerikanske skattemyndigheder. Hvilket faktisk ville øge det endelige nettoudbytte til 59,00 kr. Dette er dog en ganske spekulativ vurdering.

Alternativer til MLP’er

Der findes en anden børsnoteret selskabsform, som er noget lettere at arbejde med. Nemlig REITs.

REITs er ligeledes fritaget for selskabsskat, og samtidig beskattes de efter den almindelige 15%-sats. De er tilmed forpligtet til at udbetale høje udbytter til investorerne. Du kan læse mere om REITs her.