Dave Ramsey er et af de absolut største amerikanske navne inden for privatøkonomi. Hans metode er både elsket og hadet, og så er den grundlaget for mange diskussioner blandt pengenørder.
I slutningen af 1980’erne gik en ung Dave Ramsey konkurs med sin portefølje af investeringsejendomme, som havde været finansieret med lån. I årene derefter kæmpede han og familien en hård kamp for at komme ud af gæld og at genopbygge en økonomisk tålelig tilværelse. Det førte til en pengefilosofi, som han sidenhen med stor succes udbredte til omverdenen.
Dave Ramsey har i dag skrevet adskillige bøger og afholdt og arrangeret utallige kurser. Men han er nok mest kendt for The Dave Ramsey Show, som (blandt mange andre steder) kan ses på YouTube.
Indholdsfortegnelse
The Dave Ramsey Show
I sit radioshow svarer Ramsey på opkald fra lytterne og taler om privatøkonomi med gæster og samarbejdspartnere. Han ynder også at invitere dollarmillionærer i studiet til at fortælle om, hvordan de nåede så langt.
En klassiker for The Dave Ramsey Show er The Debt Free Scream. Det bliver til tider lidt … over the top, men utvivlsomt inspirerende for mange, der kæmper med gæld.
Uanset baggrund kan man lære meget af The Dave Ramsey Show. Målgruppen er dog amerikanere, og det betyder, at der også er emner, som kun i begrænset omfang er relevante for danskere, eller som skal tilpasses danske forhold. De fleste emner er dog universelt gældende og relevante for os alle.
Ramseys tone er relativt bramfri, og der tales altid lige ud af posen. Bl.a. benytter han ofte ordet ‘stupid‘ om suboptimale privatøkonomiske beslutninger – inklusiv sine egne. Men altid med en velmenende undertone af, at han ønsker at hjælpe folk.
Ramsey er stærkt troende kristen, og mange af hans værdier er baseret på kristendommen. Han bruger ofte religiøse termer og metaforer, og appellerer derfor i særlig grad til lyttere fra det amerikanske ‘bibelbælte’. Det bliver hans råd dog ikke mindre valide af. Om det skyldes, at Gud er en dygtig økonomisk rådgiver, eller at kristne skrifter er funderet i en økonomisk snusfornuftig kultur vil jeg ikke kommentere på her.
Hjertet frem for regnearket
Dave Ramsey får en del kritik for at give råd, som ikke er matematisk optimale.
Eksempelvis er han stor tilhænger af sneboldmetoden til gældsafvikling. Sneboldmetoden går kort fortalt ud på, at man altid afvikler de mindste lån først, uanset rentesatsen på større gældsposter. Hvis fx du skylder 2.000 kr. til 1% rente og 20.000 kr. til 30%, da skal du først afvikle de 2.000 kr.
Matematisk set giver det bedre mening at afvikle højt forrentet gæld først, fordi man derved hurtigere minimerer renteudgifterne. Afvikling efter sneboldmetoden er således dyrere, men det har til gengæld en meget effektiv psykologisk effekt: Man ser hurtigere resultater, hvilket øger motivationen, hvorved man er mindre tilbøjelig til at give op på halvvejen.
Ramsey er også principiel modstander af alle former for gæld. Selv rentefri lån og kreditkort med cashback. Matematisk set kan man drage nytte af gæld med lav (eller ingen) rente, og det ved Dave Ramsey naturligvis godt.
Men regnearksoptimering er ikke Ramseys mål. Han hensigt er at give råd, som virker i praksis. Og det virker også, for han har hjulpet mange, mange tusinder med at kæmpe sig ud af gæld og opbygge en formue.
Dave Ramseys 7 Baby Steps
Kernen i Dave Ramseys metode er hans syv babyskridt: en metaforisk privatøkonomisk trappe, der skal hjælpe folk med at prioritere og målrette deres privatøkonomiske indsats.
Ud over at være baseret på principper om hvad der ofte fungerer bedst i praksis (frem for hvad der ser bedst ud på papiret), er formålet med de syv babyskridt at skabe tryghed og at målrette sin indsats.
Formuen skal vokse, men ikke på bekostning af for stor risiko. Murphys lov er en af grundstenene i Ramseys metode, og det gælder først og fremmest om gardere sig mod uforudsete udgifter.
De syv baby steps er følgende:
- Opspar $1.000 til en nødopsparing
- Afdrag al gæld ved hjælp af sneboldmetoden
- 3 – 6 måneders leveomkostninger opsparet til et nødstilfælde
- Invester 15% of af din indkomst i pensionsopsparing
- Spar op til dine børns universitetsuddannelse
- Afdrag din bolig før tid
- Opbyg formue og giv
Herunder har jeg forsøgt at beskrive de syv skridt og at sætte dem i en dansk kontekst.
Baby step 1: Opspar $1.000 til en nødopsparing
Et vigtigt princip i Dave Ramseys metode er at forberede sig på de knubs, som livet uundgåeligt giver. Førsteprioritet er derfor at have en nødopsparing, du kan trække på, næste gang det sker.
Ved at have en lille opsparing på 5 – 10.000 kr. garderer man sig mod at skulle påtage sig gæld, næste gang vaskemaskinen bryder sammen, eller du får en stor tandlægeregning.
Baby step 2: Afdrag din gæld ved hjælp af sneboldmetoden
Når al anden gæld end realkreditlånet afvikles, får du større økonomisk fleksibilitet. Du er også mindre udsat i tilfælde af jobtab og lignende. Som nævnt er sneboldmetoden en glimrende måde at holde motivationen oppe, da man hurtigt ser resultaterne af sin indsats.
Allerede efter baby step 2 er man langt foran de fleste af sine gældsplagede medmennesker.
Baby step 3: 3 – 6 måneders leveomkostninger opsparet til et nødstilfælde
Når man først har forberedt sig på mindre ulykker og minimeret de faste gældsrelaterede udgifter, er det tid til for alvor at forberede sig på jobtab og andre større hændelser.
En opsparing svarende til 3 – 6 måneders udgifter er normalt tilstrækkeligt til, at man kan nå at finde et nyt job og dække andre dyre livshændelser. Det er også en realistisk opsparing, som de fleste kan nå på relativt kort tid, forudsat at de ikke længere har udgifter til gældsafvikling.
Her afviger de danske forhold dog lidt fra de amerikanske, da vi kan forsikre os relativt effektivt ved hjælp af en A-kasse. Vores behov for at have adgang til kontanter i tilfælde af jobtab er derfor mindre end i USA.
Alligevel er det godt at have et par måneders udgifter sikret i tilfælde af andre økonomiske overraskelser. Jeg budgetterer fx altid en måned forud. Dvs. at jeg lægger budget for februar, når jeg modtager løn ved udgangen af december. Tidligere budgetterede jeg 3 måneder forud, men det føltes som overkill.
Baby step 4: Invester 15% af din indkomst i pensionsopsparinger
Punkterne 1 til 3 drejede sig om at minimere gælden og forberede sig på kortsigtede udfordringer. Ved fjerde babyskridt er man således gældfri (boliglån undtaget) og har garderet sig mod de største risici på kort og mellemlangt sigt.
Nu gælder det om at sikre sin alderdom.
De amerikanske pensionsopsparinger er dog noget anderledes end i Danmark. Dels afviger forholdene mht. til egen indflydelse på pensionsindbetalingerne og skattefordelene heraf. Men også i forhold til mulighederne for at få adgang til pengene igen.
Allerede som 55-årig kan man begynde at hæve fra sin 401(k), og IRA kan hæves, når man er 60. Det vil sige, at man i USA rent faktisk har en realistisk sandsynlighed for at leve længe nok til at kunne drage fordel af sine pensionsindbetalinger. Modsat Danmark.
Endvidere har amerikanerne bedre muligheder for at trække på pensionsopsparingen allerede inden pensionsalderen. Det står også i skarp kontrast til de danske regler, hvor udbetaling før tid oftest er helt umuligt, og i bedste fald tillades mod et eksorbitant skattesmæk.
Baby Step 5 – Spar op til dine børns universitetsuddannelse
Når man har sikret sig selv, er det tid at tage vare på sine børns uddannelse. Dette er dog mindre relevant i Danmark, hvor man jo betaler for deres uddannelse via skattebilletten.
Dog er der nogle få undtagelser, så hvis sønnike vil være pilot, bør man måske overveje at lægge lidt til side.
Baby Step 6 – Afdrag din bolig før tid
Når nutiden, fremtiden og børnene er sikret, skal boligen afdrages. Det giver større økonomisk fleksibilitet og bidrager samtidig til at sikre sig i alderdommen.
Tidlig afvikling af boliggælden betyder mange, mange tusinde kroner sparet i renteudgifter. Ganske vist er renten på realkredit lav for tiden, men effekten af selv en lav rente er stadig ganske betydelig over en årrække:
2 millioner afdraget over 30 år med blot 1,5% i rente koster 485.000 kr. i renteudgifter. Hvis afdragsperioden halveres til 15 år, sparer man en kvart million i rente.
Flere vil indvende, at pengene giver et højere afkast i aktiemarkedet, og det er (historisk set) sandt. Men maksimalt afkast er ikke formålet her. Formålet er at lægge det bedste fundament for en økonomisk tryg tilværelse. Ikke en fremtid, der afhænger af aktie- eller obligationsmarkedets udvikling.
Baby Step 7 – Opbyg formue og giv
Først når man har afviklet al gæld og sparet op til diverse fremtidige forventede og uventede udgifter, kan man investere i frie midler. Det vil sige aktier, udlejningsejendomme, crowdlending osv.
Det er også her, at man for alvor har overskud til at tage sig af andre. Dave Ramsey går meget op I, at man skal hjælpe folk i nød, uanset økonomisk formåen. Helst 10% af din indtægt bør gå til velgørende formål. Men især når man er blandt de økonomisk bedst stillede, bør man bruge en betydelig del af sit overskud til at hjælpe andre.
Placer dig selv på trappen
De fleste kan placere sig et sted på de syv babyskridt, men mange af os har sprunget nogle skridt over.
Spørger man Dave Ramsey skal du i så fald gøre den nødvendige indsats for at lappe hullerne. Hvis du fx både har gæld og en stor opsparing, skal du bruge det meste af opsparingen på at afdrage gæld.
Er Dave Ramseys baby steps noget for dig?
Mr. Ramsey står meget fast på, at hans metode bør følges slavisk, da han har udviklet en metode, som er ‘tried and tested’. Og det har han for så vidt ret i. Metoden virker utvivlsomt effektivt.
Metoden er antageligvis også den bedste for de, som ikke kan eller vil bruge tid og energi på at nørde med privatøkonomiske spørgsmål, men som bare gerne vil have en effektiv måde at sikre sig økonomisk.
Mange med stor interesse for privatøkonomi har dog andre forudsætninger end de fleste. De kan ofte bedre vurdere økonomiske risici og i højere grad “regne den ud”. De kan stadig bruge metoden, men (efter min mening) tillade sig at tilpasse den efter egne ønsker og præferencer.
Den måske vigtigste pointe ved de 7 babyskridt er fokus: Man tage ét skridt af gangen, i stedet for at ville gøre det hele på én gang. Ved fx step 2 er gældsafvikling det eneste mål. Ud over de helt basale fornødenheder skal der ikke spares op til sommerferien eller investeres i aktier.
Den form for dedikeret fokus er en yderst effektiv måde at opnå sine mål på. Og selvom det måske er lidt af en idealtilstand for de af os med mange jern i ilden, er det et glimrende princip at følge.
Jeg har også haft nærlæst de 7 babysteps og deler din opfattelse af konceptet. Faktisk er det et supergodt sted at starte for dem med lidt “rod” i økonomien og som måske også skal til at forstå økonomi og investering for første gang. Så gør man i hvert fald ikke noget forkert mens man lærer. Og med et varmt glimt i øjet: Step 5 – piger bliver også piloter;-)
Hej,
Kender du til en beregner i forhold til punkt 6? Altså sådan at man kan sammenligne forskellige lån og se, hvor mange af pengene der går til banken/realkreditinstituttet.
/Sune
I Excel kan man bruge formlen CUMIPMT til beregning af den totele rente på lån, hvor rente og ydelse er faste.
CUMIPMT (AKKUM.RENTE i den danske version) er et fantastisk værktøj :-)
Alternativt viser de fleste online-låneberegnere også hurtigt resultatet. Fx https://www.bankrate.com/calculators/mortgages/loan-calculator.aspx
Fedt tak!
Fornuftige råd (til de ufornuftige? ;) ).
For de (fornuftige), som aldrig har optaget anden gæld end boliglån, er det vel kun step 6+ der er relevant, og her må jeg (igen) erklære mig uenig (beklager).
Hvis du har styr på din økonomi, og har et hus med et tilhørende realkreditlån og en rente på 1.5%, så giver det ikke (matematisk) mening, at afdrage denne gæld hurtigt.
Måske jeg ikke har fulgt ordentligt med (i så fald beklager jeg), men hvad gør du selv? ;)
Jeg er flexlåner (så måske ikke HELT så fornuftig alligevel? ;) ), og jeg vakler meget lige for tiden, om hvorvidt jeg helt skal stoppe mine afdrag (i en periode), eller blot afdrage en lille smule (1/4 kvartaler f.eks. – det kan man nemlig på BRF kredits flexlån), for at få flere midler til at investere (i f.eks. crowdlending?). Jeg ser mange der gearer deres investeringer (f.eks. via superlånet hos Nordnet), så når man kan låne penge til 0,5% i rent, så er det i hvert fald fristende… ;)
Hvad gør du selv?
Hej Nick
Din kritik er den samme, som den jeg refererer til i artiklen. Men der er ingen af de to tilgange (optimering af langsigtet afkast vs. tryghed og gældfrihed) der er objektivt bedre end den anden – det afhænger af den enkeltes mål og prioriteter.
Vi er på nippet til at være gældfri i eget hus, og planlægger at forblive gældfri resten af livet. Jeg forventer at kunne udgive en uddybende artikel i nærmeste fremtid.
Hej… Der taler om gæld som noget uundgåeligt.
Hvorfor overhoved sætte sig i gæld, hvorfor ikke spare op og købe det man har råd til ?
Starte i det små, spare op til sin første bolig, imens man så bor der er man jo gældfri og kan dermed spare op til sin næste bolig osv.
Låner man så afdrager man jo bare, indtil man har brug for noget større at bo i, så er man nød til at låne igen og ender i denne uendelige spiral af gæld, som man aldrig kommer af med.
VH Henrik
Henrik, dine ord “gæld som noget uundgåeligt” er spot on, når det drejer sig om anden gæld end realkredit (altså: vent med at købe f.eks. bil til du har råd til at købe den kontant uden nogen form for finansiering), men mener du det virkelig alvorligt, når det drejer sig om realkredit? Måske er jeg bare lidt for meget pragmatiker og lidt for lidt idealist, men jeg synes ikke, at det er forkert at gældsætte sig i forbindelse med boligkøb. (Du har dog helt ret i vigtigheden af opmærksomhed på den fristelse, der kan ligge i konstant at skifte til større/dyrere bolig, når bundlinjen=rådighedsbeløbet giver mulighed herfor, for det ville jo være en form for “forbrugsinflation”…) Alternativet er nemlig at LEJE en bolig. Det kan økonomisk være en god ide at LEJE en bil, hvis behovet for bilkørsel er sjældent, men der er jo behov for bolig gennemsnitligt 7 dage om ugen :-) så derfor tror jeg ikke, at det økonomisk kan svare sig at leje en bolig. Det gælder i hvert fald i København, jeg tør ikke lige sige om det også gælder uden for København.
Hej Thomas
Det er klart, at i dag er det svært at forblive gældfri, hvis man vil bo i en af de store byer.
Men i det mindste bør målet, på sigt være at komme af med gælden, med en kortere løbetid og i hvert fald ikke vælge afdragsfrihed… så hellere en mindre bolig.
Jeg valgte af samme grund, at flytte sydpå (Lolland Falster) og forblive gældfri, hvilket gør at jeg i dag som 53 ikke behøver at arbejde mere…:)
Henrik
Jeg er helt enig med dig i “bør målet, på sigt være at komme af med gælden” og har aldrig selv “flirtet” med afdragsfrihed (dog har jeg ændret strategi: min første konvertering var fra et lån med 30 års løbetid til et lån med 20 års løbetid, og min anden konvertering var tilbage til 30 års løbetid kombineret med “aggressiv” investering i primært crowdlending)
Henrik, du har vist ikke selv en blog. Kunne du ikke lokkes til at skrive et gæsteindlæg her på sitet? Jeg er både nysgerrig om din rejse til økonomisk uafhængighed (TIL LYKKE for resten!) og om hvad du dog bruger tiden på. Måske er det bare mig, der er noget galt med, men jeg bliver skræmt af tanken om ikke at have noget at stå op til… ikke at have nogen forventninger stillet til mig… Jeg mener de flotte strandbilleder der f.eks. pryder financiallyfree.eu får mig til at tænke: fint nok til en ferie eller lignende, men gaaaab hvor ville jeg kede mig hvis jeg PERMANENT skulle flytte til Spanien (eller hvor de nu er taget).
Jeg er yngre end du og stadig “lønslave”, men mon ikke det er nogenlunde når jeg når de 53 år, at jeg er i stand til at kvitte jobbet. Omtrent samtidigt forventes ungerne at være fløjet fra reden. Det er bare lidt tidligt at være totalt “til overs”, bortset fra at være bedstefar hvis jeg skulle være så heldig at få nogle børnebørn :-)
Jeg skal nok lige tilføje at jeg ikke er en ørn til at luge ukrudt eller andre viceværtfunktioner jf. financiallyfree.eu/portfolio-update-september-2018 under afsnittet Real Estate, så vil jeg hellere besøge nogle slotte jf. k.dk/bagsiden/naar-ungerne-flyver-fra-reden
Hej Thomas,
hvis du følger et par stykker af de danske FIRE bloggere (som f.eks. Jørgen fra financiallyfree.eu, eller Sune fra Frinans.dk) så vil du hurtigt opdage, at deres mål med at blive finansielt uafhængige, ikke er så de kan “bedrive ingenting dagen lang”. For de fleste handler det, at være økonomisk uafhængig om, at kunne vælge FRIT hvad man bruger sin tid på. Hvis du skulle vælge at arbejde alligevel (hvad der er mange der gør), kan du frit vælge hvilket arbejde du vil bedrive og i hvilket omfang, idet at du jo ikke har brug for pengene. Arbejde er meget sjovere, når du ikke har brug for pengene (har jeg ladet mig fortælle) ;)
Hvis du ikke allerede har set den, kan jeg anbefale denne Tema Lørdag udsendelse fra DR, om netop dette emne ;)
https://www.dr.dk/tv/se/temaloerdag-sta-af-hamsterhjulet-med-penge-nok-til-resten-af-livet/-/temaloerdag-sta-af-hamsterhjulet-med-penge-nok-til-resten-af-livet
Sune fra Frinans.dk er bl.a. med, og Loui fra wannabewalden.com (også en dansk blogger).
Hej Thomas, det blev en lidt lang historie…;)
Min vej imod FI. Fænomenet FIRE er helt nyt for mig, men føler på mange punkter at jeg altid har arbejdet mig der hen.
1981-82 Det startede med at min kære mor, tvang mig til at lave en opsparing, jeg var da 16-17 år, da hun mente at jag havde alt for mange penge imellem hænderne, stammende fra fritidsarbejde og handel med forskellige effekter (ikke tyvekoster).
Jeg flytte hjemmefra i en lejet lejlighed og fortsatte opsparingen, da jeg var 25-26, kunne jeg købe min egen andelslejlighed på Frederiksberg, det var en lille lejlighed, 36 kvm, og halv størrelse af den lejede lejlighed jeg boede i. Jeg havde råd til en noget større, men valgte denne, da jeg på det tidspunkt læste og huslejen var 700 pr. måned og det gav mig så mulighed for fortsat at spare op.
Tid til Hus, har da længe kigget på hus i Københavns området, er 32 og første barn er på vej. Kan sagtens købe noget kontant, i København, men vælger i stedet for at købe et nedlagt landbrug på Lolland på 4000 kvm. Grund og div udbygninger, på blind vej men med udsigt til søer og moser. Købt kontant ud fra devisen, hvor får jeg mest bolig for pengene. Behøvede så ikke at sælge lejligheden og havde en pæn slat penge til overs, som så blev til mange flere de næste år.
Orlov og tid til børn, de følgende år blev der ikke arbejdet så meget og taget al den orlov jeg kunne, allerede der, i start 30’erne betragte mig som økonomisk uafhængig, hvis jeg ikke følte at der på jobbet skete de rigtige fremskridt hurtigt nok, så sagde jeg bare op, uden at have andet job på hånden, gad simpelthen ikke være en dag for meget, et sted jeg ikke trivedes. Det var en stor frihed at have.
Selvforsyning. Jeg kaldte mig for bonderøv før bonderøven, men kan godt se at jeg nok nærmere er bonderøv Light, vi er da selvforsynende med div frugt, æg og brænde, som noget af det første, plantede jeg en masse træer på grunden og det er fedt nu at kunne lave sit eget brænde i baghaven, et af mine næste projekter, bliver solvarme anlæg og brændeovn med gris, så vi osse bliver selvforsynende med varmt vand
Investering. Jeg købte mine første aktier som 17 årig da man fik en højere rente hvis man var aktionær, har stort set ejet aktier altid, men vil også sige at ved 2008 krakket mistede jeg meget af min tillid til disse papir penge. For selvom regnskaberne ikke blev påvirket sønderligt i visse aktier, blev kursen alligevel mere end halveret, følte ikke rigtigt at jeg kunne stole på de hysteriske kællinger på børserne. Havde heldigvis taget mine gevinster og var mere og mere på vej over i fast ejendom. Købte sammen med et par familiemedlemmer en sommerhus grund i 2004, Solgte min lejlighed på Frederiksberg i 2007, købte sommerhus på Marienlyst på Falster i 2009, købte 2 huse på midt Sjælland med udlejning for øje, på tvangsauktion i 2013.
Uddannelse. Jeg er udannet i Søværnet som Elektromekaniker, har efterfølgende læst til Elektroniktekniker og Datamatiker.
Arbejdslivet. Jeg har haft flere spændende jobs og på sin vis føler jeg mig mættet, har sejlet rundt i Europa med Fregatten Peder Skram. Og i start 00 var jeg med til at udvikle 3310, 3410, 3510, 6210, 6310, 6230 og mange flere telefoner i min tid som udvikler i Nokia København.
Eksekvering FIRE 2018, jeg har de seneste år villet stoppe helt og gjorde det så her i 2018. Jeg føler at arbejdsmarkedet har bevæget sig et sted hen, hvor jeg ikke ønsker at være med, ihvertfald på fuld tid. Hvor man tidlige arbejdede med medindflydelse og motivation, er det mere bundlinje fikseret, dermed meget kortsigtet, da virksomheden skal være ”salgsklar” specielt der hvor man har kapitalfonde som ejere. Med syns osse fænomenet har bredt sig ud, så selv i det offentlige arbejder man sådan.
Hvad skal al den tid så bruges til… det er meget handyman/vicevært/mekaniker/staldknægt, der tager min tid. Her i efteråret købte min kone 2 islandske heste, så der er gået rigtig meget tid, med at lave heste hus, til sadler, foder mm. Lave folde, og indrette læ skur. Ellers skal jeg i gang med at lave det sidste på 1 salen der har stået stille et par år pga. ”lønarbejde” og så skal konens MG 1966 osse lige have en tur inden foråret.
Fremtiden mine næste år vil skulle bruges på et af de huse vi har, som skal gøres udlejnings klart … så jeg kommer ikke til at kede mig..
Tak, Henrik, og en spændende historie blev/er det! :-)
Jo, jeg er med på hvad der er folks mål, Nick, men jeg kender ikke mange der rent faktisk realiserer målet!
Rigtig god historie, Henrik! Mange tak for at dele den ;-)
Jeg kender heller ikke personligt nogle, som har opnået FI, men der findes flere gode bloggere derude – hvis du skulle være nysgerrig på et par stykker, kan jeg nævne (håber PP er OK med lidt reklame for “konkurrenterne”):
http://www.retirementinvestingtoday.com/ (han er lige flyttet til Cypern fra UK – det er spændende læsning!)
https://mrfirestation.com
https://youngfiguy.com
Der findes sikkert et vælg derude – jeg har desværre ikke eksempler på nogle danske, men mon ikke også de findes? ;-)
Der er kun ganske få danskere, som har opnået økonomisk uafhængighed uden at have solgt en virksomhed for milioner eller lignede. Mig bekendt er der desværre ingen af dem som blogger.
Så er der naturligvis Jacob fra http://earlyretirementextreme.com/ men han er bosat i USA.
Henrik, tjek din Facebook Messenger. Der burde gerne være en besked fra min private Facebook profil, som afventer godkendelse :-)
Jeg tror at dem der har solgt en virksomhed er folk der er vant til at arbejde 60-80 timer i ugen, de bliver skøre når de har gået hjemme lidt. Jeg har hjulpet Allan Feldt med at få nogle maskiner op at køre. Han er startet op igen hernede på Lolland efter han solgte Aqua D’or
Hej og takker for feedback, Det kunne godt være man skulle lave en side på fb, køre det som en blog, men vil det være interessant ?
Det er her for nylig, i forbindelse med dr2 udsendelsen jeg blev opmærksom på FIRE. jeg kaldte det Er nu officielt overgået til selvfinansieret hjemmegående husfar…på min fb side da jeg stoppede endeligt her i november måned… jeg har lagt an til det i flere år, mit sidste job var osse kun 30 timer, men reelt havde jeg kun 15-20 timer og jobbet forsvandt helt her i september, hvor der blev ansat en fast programmør i det firma som jeg arbejdede for.
Hilsen Henrik
Hej Rasmus,
Jeg hørte din artikel i podcasten “Alt om penge” – super artikel, men jeg har et opfølgende spørgsmål:
Under Dave Ramsey’s Babystep 4 beskriver du at der er store forskelle mellem de danske og de amerikanske pensionsforhold, men hvor finder jeg råd der relaterer sig specifikt til de gældende danske forhold?
Jeg har tidligere fulgt The Barefoot Investor (Scott Pape – den australske pendant til Dave Ramsey), der har lignende råd, men hvor jeg ligeledes mangler et link til de danske forhold…
Kan du hjælpe?
Mvh. Peter
Hej Peter
Her er et overblik over pensionsopsparinger: https://pengepugeren.dk/2015/03/valg-af-pensionsopsparing-et-overblik/
Den er nogle år gammel, og der er sket ændringer i mellemtiden. Bl.a. er den maksimale indbetaling til aldersopsparingen sænket til sølle 5.000 kr. årligt. Men jeg tænker, at oversigten alligevel kan bruges som udgangspunkt til at søge yderligere information.
Meget kort opsummeret betaler man i de fleste danske pensionsordninger 15,7% i årligt “PAL” skat. Dertil kan man typisk først hæve pengene 5 år før folkepensionsalderen, som jo er politisk bestemt og løbende bliver hævet.
Aktiesparekontoen (https://pengepugeren.dk/2020/10/aktiesparekontoen-hvad-kan-den-bruges-til/) kan potentielt også bruges som en slags pensionsopsparing. Skatten er lidt højere, men man har langt større frihed til at hæve pengene, når man har brug for dem.