Selvforsyning: Så meget jord skal man bruge

Grønt og rodfrugter

I familien Pengepuger producerer vi allerede en del af vores fødevarer i haven, og som baghavelandmand har jeg har længe drømt om at købe mere jord og for alvor blive selvforsynende. Men hvor meget jord skal der egentlig til?

Der findes en del interessante bud rundt omkring på nettet, men typisk med meget få konkrete beregninger, og ofte virker de unødigt optimistiske. Der findes også eksempler på folk, der dyrker store mængder fødevarer på meget lidt land med ukonventionelle metoder, men ekstreme eksempler er ikke nødvendigvis noget, vi selv kan eller vil gengive.

Jord kan jo være dyrt, og selvom jeg helst ville have 500 hektar i ingenmandsland, er det godt med nogenlunde vished, om hvor meget vi reelt skal bruge for at kunne forsyne familien med mad og andre fornødenheder. Derfor fyrede jeg som så ofte før op under Excel for at få klarhed.

Nedenfor er en af de længste og mest gennemanalyserede artikler, jeg har udgivet. Så hvis du bare vil have en hurtig opsummering, er herunder det resultat, jeg kom frem til. Tjek også tabellen i afsnittet ‘Kort sagt’

En familie på fire kan blive fuldt selvforsynende med basale fødevarer på ca. 0,32 hektar (3.200 kvadratmeter). For at variere kosten med frugt, bær og lidt kød er 0.4 til 0.7 hektar et realistisk estimat. Hvis der også skal være selvforsyning af både bøffer og bacon, vil der være behov for op til 8,2 hektar.

Her tages udgangspunkt i Danmark. Det er klart, at hvis man bor i et land tættere på ækvator, vil det være muligt at dyrke fødevarer flere måneder om året, og dermed vil pladsbehovet være mindre.

Som du måske har noteret dig, bevæger vi os lidt udenfor det sædvanlige emne om penge og privatøkonomi. Men bloggen her handler ikke blot om at penge for pengenes egen skyld. Den handler først og fremmest om frihed – om at være uafhængig af systemet eller the man (/the woman).

Og der er et betydeligt overlap mellem dem, som interesserer sig for økonomisk uafhængighed, og så dem, som interesserer sig for generelt at leve så uafhængigt som det nu lader sig gøre.

Bemærk

Tallene er baseret på min egen research anført af en drøm om at blive selvforsynende. Formålet er ikke at give en komplet guide til at blive selvforsynende (det kan du bruge Den nye komplette håndbog i selvforsyning til), men blot at dele mine overvejelser med interesserede og at give et rimelig pålideligt estimat over pladsbehovet.

Bemærk også, at jeg benytter konservative estimater. Professionelle landmænd vil typisk være langt mere effektive end små hyggelandbrug.

Fik jeg nævnt, at du er velkommen til at give en øl, hvis du har gavn af artiklen? 🍻

Hvad vil det sige at være selvforsynende?

Selvforsyning vil i sin snævreste forstand sige selv at kunne producere alt, hvad man skal bruge. Det vil sige mad, tøj, tag over hovedet, værktøj, møbler osv.

Jeg påstår ikke, at den form for selvforsyning er umuligt, men man skal virkelig ville det. Og så skal man samtidig være villig til at leve som i stenalderen, fordi alt opfundet i jernalderen og frem kræver en grad af ekspertise, som ét menneske eller én familie ikke selv kan erhverve sig.

Ingen ved som bekendt, hvordan man laver noget så simpelt som en blyant.

Men der er heldigvis også plads til mindre restriktive definitioner for begrebet, som tillader en mere moderat grad af selvforsyning, og som stadig giver en øget grad af kontrol over, hvad man forbruger og potentielt også en økonomisk besparelse.

For mange dækker begrebet alene over at være selvforsynende med fødevarer, og det er også det, jeg vil fokusere på i denne artikel. Der er dog også andre aspekter af selvforsyning, herunder elektricitet og varme. Men efter at have skrevet 6.000 ord alene om fødevarer, besluttede jeg at udskyde disse andre emner til en anden gang.

Kan man spare penge ved at være selvforsynende?

Dyrke penge

Selvforsyning er for mange et spørgsmål om at spare penge. Det er det til dels i Danmark, men i langt højere grad i fattigere lande, hvor høns i baghaven og en lille køkkenhave er et nødvendig supplement til anden indkomst.

Sådan var det også i Danmark, indtil vi blev rigere og fik overskud til at kopierede adlens hang til at dyrke og vedligeholde græsplæner. Indtil da blev hver vores små stykker jord brugt som køkkenhaver blandt både underklassen og den spirende middelklasse.

Det moderne landbrug er ekstremt effektivt. To kilo hvedemel koster omkring 10 kr. inklusiv moms i butikkerne. Det svarer til ca. 4 minutters arbejde for en dansk lønmodtager (efter skat). Den slags priser er svære at konkurrere med, hvis man selv skal dyrke sin hvede og derefter male det til mel.

Det betyder ikke, at man ikke kan spare penge ved at være selvforsynende – det kan man uden tvivl, hvis det gøres rigtigt. Men ikke altid, hvis tidsforbruget medregnes.

Men en ren monetær cost-benefit-analyse er ikke den eneste måde at vurdere, om noget er værd at kaste sig ud i. Andre faktorer betyder noget, såsom stoltheden ved at selv producere det, man forbruger; bevisthed om hvad, man spiser og viden om hvor det kommer fra. Og så er der mange, der simpelthen foretrækker at tilbringe 3 timer i haven frem for 1 time på kontoret.

Hvor mange er du/I?

Jeg tager til dels udgangspunkt i én person, men præsenterer resultaterne for en familie på fire bestående af to voksne og to mindre børn. Her ganger jeg blot med tre, men i praksis vil der være nogle stordriftsfordele ved at være flere.

Hvor meget mad skal vi bruge?

Jord og marker

I gennemsnit spiser vi 1,4 til 2,3 kg mad om dagen, men der er åbenlyst stor forskel på, om det er 2 kg salat eller 2 kg. bacon. For at vurdere, hvor meget mad, man skal dyrke for at være selvforsynende, er det derfor nødvendigt at vide, hvor mange kilokalorier (kcal), vi har brug for. For uden at kende vores kaloriebehov er det umuligt at vide, hvor meget vi skal bruge af forskellige fødevarer, for at undgå underernæring.

Det anbefales kvinder at indtage 2.000 kcal om dagen og mænd 2.500 kcal. Umiddelbart lyder det af meget, men hvis man selv dyrker sin egen mad, får man utvivlsomt også brug for mindst dette fødevareindtag, så lad os tage udgangspunkt i et dagligt gennemsnitsbehov på 2.250 kcal.

Men kalorietallet er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Vi har også brug for en lang række forskellige næringsstoffer for at undgå fejlernæring. Derfor har jeg fundet fire afgrøder, som både giver et højt kalorieudbytte pr kvadratmeter, og som samtidig dækker de fleste af vores ernæringsbehov.

Grønt og rodfrugter

Vegetarer vil have lettest ved at blive selvforsynende på begrænset plads. Det skyldes, at dyrene jo først skal spise mere grønt, end de producerer i form af kød og æg.

Et af de mest effektive fødevarer, man kan dyrke, er kartofler. Denne rodfrugt er den måske mest effektive måde at holde sig ernæret billigt og på begrænset plads. Kartoflen indeholder rigtig mange af de nødvendige mikro- og makronæringsstoffer, som vi skal bruge for at leve et sundt liv. Det vil være en overdrivelse at sige, at man kan leve af kartofler alene, men det hjælper.

Kartofler indeholder dog ikke alle de nødvendige næringsstoffer, og derfor er kidneybønner en anden vigtig ingrediens i vores minimalistiske fødevarestil. Ud over at bibringe et højt kalorieudbytte pr høstet kvadratmeter, så er kidneybønner rige på protein, jern, calcium, magnesium og kostfibre. Og så smager de fantastisk!

Vi mangler dog fortsat en kilde til A-vitamin, og her kommer guleroden ind i billedet. Samtidig bidrager det med en betydelig smagsvariation og en lang række madlavningsmuligheder. Samtidig kan man spise gulerodstoppene og fx bruge dem som salat. Toppene er rige på A-vitamin, kostfibre, C-vitamin, calcium og jern.

Kombinerer man kartoffeldyrkningen med gulerødder og kidneybønner, så er man ganske godt dækket ind og vil formentlig kunne leve meget længe uden at mangle livsnødvendige næringsstoffer.

Samtidig er kartofler lette at opbevare om vinteren, gulerødder kan koges og fryses, og kidneybønner kan tørres eller fryses.

Fedt nok

Ingen af de tre nævnte fødevarer indeholder dog ret meget fedt, og derfor vil det være nødvendigt også at have en kilde til fedtstof. Mange effektive vegetariske kilder til fedt er enten ulovlige at dyrke (hampfrø) eller ikke realistiske at dyrke i tilstrækkelige mænger i Danmark (fx avocado og oliven).

Man kan selvfølgelig dyrke og producere raps- eller majsolie, men en lettere kilde til fedt er nødder. Så hvis man skal lave af hjemmedyrkede produkter, kommer man lagt med at plante nogle store nødetræer. Navnlig hassel, som giver relativt hurtigt udbytte og som kan dyrkes i de fleste typer jord.

Er det ikke kedeligt at leve af kun fire fødevarer?

Jo! Det bliver dødssygt på kort tid. Dette er for at illustrere, hvad der som minimum skal til, men man kan sagtens supplere med flere andre muligheder. Fx dyrke forskellige slags rodfrugter i stedet for udelukkende kartofler eller squash som supplement til bønner. Det vigtigste er at vælge produkter, som giver det nødvendige indtag af diverse næringsstoffer.

Da de fire nævnte afgrøder er blandt de mest effektive produkter, vil det vil dog ofte kræve mere plads og mere arbejde at dyrke en smagsmæssigt varieret kost. Fx får man ca. 1.925 kcal fra én kvadratmeters kartoffelhøst, hvorimod man skal dyrke næsten 6 kvadratmeter salat for at opnå samme kalorieindtag.

Hvor mange kartofler, gulerødder, nødder og bønner, skal vi så bruge?

En kost bestående af 40% kartofler, 15 % gulerødder, 30% kidneybønner og 15% hasselnødder ville se således ud for at opnå et dagligt kalorieindtag på 2.250:

Kcal/100gBehov/dag
(kcal)
Behov
(gr/dag)
Behov
(kg/år)
Kartofler779001169427
Gulerødder41338823300
Kidneybønner33367520374
Hasselnødder6283385420
Bemærk: Dette er ikke en diætanbefaling men et eksempel på en nogenlunde velbalanceret kost.

Vi har nu et udgangspunkt for hvor meget og hvilke slags fødevarer, vi skal producere, men hvor meget plads til det kræve at dyrke?

Herunder er forventet udbytte for de fire afgrøder. For at benytte konservative worst-case resultater, ligger tallene i den lavere ende af de data, jeg har kunnet finde.

  • Kartofler giver ca. 25 ton pr hektar
  • Gulerødder giver ca. 10 ton pr hektar
  • Kidneybønner giver ca. 5 ton pr hektar
  • Hasselnødder giver ca. 1 ton pr hektar eller 2,5kg/træ

For at holde hhv. én person og en familie selvforsynende skal man således dyrke:

Kg/kvmKvm/personKvm for familie på 4
Kartofler2,5171512
Gulerødder2150901
Kidneybønner0,5148444
Hasselnøder0,1196588
I alt6652.446

En familie på to voksne og to mindre børn skal med andre ord dyrke 2.446 kvm for at være selvforsynende med de mest nødvendige fødevarer. Det vil dog være en fordel at dyrke 15 – 20% ekstra bønner og kartofler, som lægges til side til næste års såning. Dvs. yderligere 191 kvm.

Sædskifte

Samtidig er det nødvendigt at have ekstra plads svarende til den mest pladskrævende afgrøde, så man kan rotere afgrøderne med fire års intervaller.

Det giver samlet 3.251 kvadratmeter eller 0,33 hektar for en familie på 4. Denne ekstra plads kan med fordel bruges til at have nogle høns gående, som kan gøde jorden eller dyrke en fjerde afgrøde.

Sædskifte er primært for at undgå for store bestande af skadedyr og plantesygdomme knyttet til den enkelte planteart, hvorimod deres næringsbehov kan opfyldes ved at gøde.

Permakultur og gødning

Dreng og ged

Er man selvforsynende, hvis man gøder? Det kommer selvfølgelig an på, hvor puritansk vi tolker begrebet. Men hvis man vil være 100% selvforsynende, er kompostbunken og evt. braklægning en vigtig faktor.

I gamle dage roterede man ikke kun afgrøder for at undgå sygdomme. Man inddrog også et stykke land i rotationen, som skulle lægges brak (dvs. ikke dyrkes). Det gav jorden tid til at oparbejde ny næring, inden den igen blev dyrket. Det har vi allerede taget højde for i beregningen, da vi har udtaget et ekstra stykke jord til rotationen.

Braklægning er dog ikke nødvendigt, hvis man kan gøde jorden effektivt på anden vis. Det kan man fx gøre ved at lave sin egen kompost og/eller gøder med dyrenes afføring. Mere om dette i afsnittet om hønsehold.

Det kan også være en fordel at sætte sig ind i begrebet permakultur. Permakultur går grundlæggende ud på at dyrke på en måde, som er i økologisk balance.

Hvis du søger efter en begrebsdefinition på nettet, støder du på en masse vage økohippie-termer, såsom ‘holistisk’ og ‘harmonisk’, og det kan i det hele taget være svært at forstå, hvad konceptet grundlæggende drejer sig om. Dertil har permakultur et politisk aspekt.

Men i praksis (og meget simplificeret) er permakultur blot, at man dyrker i et bæredygtigt, lokalt, delvist lukket system og blandt andet ikke benytter gift eller fører næringsstoffer til og fra ejendommen. Samt at man udnytter sine ressourcer så effektivt som muligt, fx ved at finde flere anvendelser for den samme ressource.

Fx er det (i forsimplet form) i tråd med permakultur, hvis man fodrer høns med hjemmedyrket foder, som gødes med hønsenes egen afføring.

Kornprodukter

En lidt besværlig afgrøde er kornprodukter, herunder produktion af madvarer, som består af mel. At dyrke hvede kræver knap 3 kvm pr kg mel (dette er et konservativt estimat. Professionelle landmænd er langt mere effektive).

Dertil er det ikke en helt simpel proces at høste hvede og andre kornsorter. Man skal enten bruge meget tid på at høste på gammeldags manér, eller man skal bruge maskiner. Herefter skal det kværnes til mel.

Dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre at dyrke sit eget korn, og mindre arealer er selvfølgelig lettere at håndtere. Her er en video, der glimrende viser hvordan man kan dyrke og bruge hvede på et meget lille stykke jord:

Det er en fornøjelse at bage med hjemmekværnet mel, men det er også tidskrævende i betragtning af, hvor billigt mel er i butikkerne. Derfor kan det være værd at overveje, om man kan leve uden bl.a. hvedemel.

Eventuelt kan man finde en mellemløsning ved at købe kornet fra en lokal landmand og selv kværne det med en billig håndmølle eller en tilsvarende elektrisk model. En håndmølle kan samtidig bruges til at kværne malt, hvis man vil brygge sin egen øl.

Alternativt kan majs benyttes. Majs er ikke voldsomt svært at dyrke, det er lettere at høste med håndkraft, og det kan ligeledes kværnes med en håndmølle. Majsmel kan ikke oaltid bruges som direkte substitut for hvedemel, men man kan i stedet benytte bageopskrifter lavet til majsmel… Og så kan man jo dertil lave popcorn.

Gratis mad!

Mælkebøtter

En menu bestående af kartofler og bønner bliver hurtig kedelig. Hvis du har en ejendom på mere end nogle få hundrede kvadratmeter, så vil du uden tvivl også have vildtvoksende brændenælder, skvalderkål og mælkebøtter.

De er alle planter som er fyldt med gode vitaminer og mineraler, og som kan skabe en mere varieret smag i kosten. Du vil muligvis også kunne finde spiselige svampe, som ligeledes bidrager med lidt smagsvariation.

Krydderurter

En effektiv måde at give maden lidt ekstra smag er at dyrke krydderurter, såsom mynte, timian, salvie, purløg, dild og rosmarin.

Det gode ved krydderurter er, at man får virkelig meget bang for bukken. Kaloriemængden er negligerbar, til gengæld kan man let dyrke et års forbrug på et par kvadratmeter.

Krydderurter er også lette at tørre og opbevare, så de kan benyttes hele året.

Og nu vi taler krydderier, så er salt også en nødvendighed for de fleste. Salt kan man heldigvis selv udvinde af havvand uden at det kræver mere plads.

Selvforsyning af frugt og bær

Frugter

Frugt og bær er ikke de mest effektive afgrøder pr kvadratmeter, men arbejdsindsatsen er mindre, da træer og buske ikke kræver lige så meget opmærksomhed, når først de har slået ordentlig rod. Samtidig er det utvivlsomt den mest tilfredsstillende form for selvforsyning.

Køb varierende sorter af både træer og buske med forskellig modningstid. Så er du mindre udsat i tilfælde af plantesygdomme. Tænk også grundigt over indretningen, inden du planter.

Det er klart, at hvis du dyrker færre forskellige slags bær og frugter, så vil det være lettere at administrere. Eksemplerne nedenfor er blot, hvis man ønsker et varieret udvalg.

Frugttræer

Det er lidt svært at vurdere det optimale antal frugttræer. Fx er et eller to æbletræer rigeligt til en familie på fire, men først når de er vokset sig store. Desuden er det godt at have nogle ekstra træer, i tilfælde af at et af dem dør eller ikke giver udbytte i et år.

Hellere for mange end for få frugttræer, såfremt plads ikke er en udfordring. For mange frugttræer gør ingen skade, kan altid bruges til foder og i værste fald brænde.

Overvej om frugttræerne skal være med eller uden dværgstamme. Dværgtræer er gode til espalier, og frugten er let at nå. Men de bliver til gengæld aldrig til store flotte træer, som blot passer sig selv.

Plant også:

  • To pæretræer.
  • To mandel. Mandeltræer skal have tid til at vokse, men friske mandler smager fantastisk. Næsten som marcipan.
  • To fersken (af sorten Frost)
  • To bornholmsk figen
  • To kirsebær

Konservativt vurderet vil ovenstående fylde omtrent 13 træer á 35 kvm, i alt 455 kvm – afhængig af sort, stamme og hvordan pladsen udnyttes. Fx vil espalier fylde mindre end enkeltstående træer.

Bærbuske

Ribs og solbær er fanatiske planter, som både kan bruges til saft, juice, mad og meget andet. Det tager dog nogle år for buskene at blive store nok, til at man kan være selvforsynende. 4-8 planter af hver (18 – 36 kvm) vil give en solid produktion. De kan eventuelt plantes som hæk for optimal pladsudnyttelse.

Hindbær er også en god plante til at forsøde tilværelsen. To bede på hver 10 kvm med hhv. sommer- og efterårshindbær vil give et løbende udbytte på omkring 20 kg årligt.

Jordbær er også godt at dyrke. Et bed på 15 kvm vil give et årligt udbytte på ca. 30 kg.

Plant også:

  • Et par brombærbuske (i alt 6 kvm)
  • Mindst to vinstokke (i alt 6 kvm)
  • En josta (i alt 4 kvm). Planten vokser hurtigt og producerer rigtig mange bær.
  • 2 rabarber (i alt 4 kvm). De er klar til høst før det meste andet.

Ovenstående vil samlet fylde omtrent 82 kvm – afhængig af sort, og hvordan pladsen udnyttes. Fx vil hække fylde mindre end enkeltstående buske.

Hvad med et drivhus?

Drivhus

Hvis man tager selvforsyning seriøst og ønsker at spise andet end kartofler og bønner, så er et stort drivhus næsten et must.

Et drivhus gør det muligt at strække sæsonen fra tidligere om foråret til senere om efteråret. Samtidig kan man dyrke ting, som ikke normalt kan vokse i Danmark, eller som giver et højere udbytte i drivhuset. Fx jordnødder, agurker, tomater, peberfrugter, auberginer og meloner.

Orangeri

Man kan også bygge et orangeri og dermed have en reel produktion af mere eksotiske frugter. Forskellen på et orangeri og et drivhus er, at orangeriet er isoleret og kan opvarmes på meget kolde vinterdage.

Tidligere var orangeriet kongens og de rigestes måde at få de eksotiske frugter, som ellers skulle fragtes fra de sydlige lande, og som var svære at levere, inden de rådnede.

Et orangeri gør det muligt bl.a. at dyrke citrusfrugter uden at skulle flytte dem ind om vinteren. Samtidig kan man have en lille produktion af oliven, kiwi og andre importvarer.

Realistisk set vil et appelsintræ ikke blive meget højere end omkring 2m i Danmark, hvilket nok passer godt med højden på dit orangeri. Udbyttet vil også være noget lavere end i varmere lande, og derfor skal man ikke forvente at kunne spise tonsvis af egne eksotiske frugter, men i stedet se det som en luksus.

Et eksempel på selvforsyning med frugt og grønt fra drivhuset

Tomater

Vi spiser i gennemsnit omkring 25 kg tomater årligt og en tomatplante giver omkring 3,5 kg. tomater. For at forsyne én person med tomater, skal der således dyrkes ca. 7 planter. Eller 21 planter for en familie på fire. En tomatplante skal have omkring ½ kvm og derfor vil alle 21 planter optage omtrent 10,5 kvm.

Hvis vi antager nogenlunde samme gennemsnitlige produktivitet, pladsbehov og dobbelt så højt samlet forbrug af andre frugter og grøntsager (fx agurker, auberginer, peberfrugt og meloner), skal vi lægge yderligere 21 kvadratmeter til, og dermed opnår vi et pladsbehov på 31,5 kvm for fuld selvforsyning for en familie plus omkring 10 kvm til at bevæge sig rundt i drivhuset.

Her er ikke tale om et betydeligt øget kalorietilskud, og hovedretten vil fortsat ofte være kartofler. Men det vil producere tilstrækkeligt til at give en øget smagsvariation året igennem.

Agurker og tomater kan i øvrigt sagtens dyrkes på friland, men kun nogle sorter. I så fald vil drivhuset kunne bruges til mere eksotiske planter.

Kan man dyrke kaffe og citrusfrugter i Danmark?

Selvom jeg ikke selv er fan af drikken, så er der mange, der ikke kan undvære den daglige morgenkaffe. Kaffeplanten kræver varme, og kan ikke dyrkes i stor skala i Danmark, men jeg har ladet mig fortælle, at det er muligt at dyrke kaffeplanter i vindueskarmen.

Det samme lader sig gøre med citrusfrugter. Man kan godt dyrke citroner, appelsiner og lignende i tilpas store krukker. Uden et orangeri kræver det dog lidt arbejde, fordi de skal flyttes inden døre om vinteren (helst i en kølig vinterhave) og stilles ud igen om sommeren.

Chili er perfekt til vindueskarmen. Det kan selvfølgelig også dyrkes i drivhuset, men de fylder ikke så meget og passer godt ind i vindueskarmens størrelse, så man kan udnytte drivhuset til andre planter.

Selvforsyning af kød

Arealbehovet afhænger naturligvis i høj grad af, hvilke slags kød, man ønsker sig. Jo flere forskellige slags dyr, desto mere plads kræver det.

Fjerkræ har det laveste foderkonverteringsforhold. Det vil sige, at de sammenlignet med andre dyr har brug for den mindste mængde foder pr kilo kød.

I den anden ende af skalaen er køer, som skal bruge mere end fire gange så meget foder som en kylling skal bruge for at give et kilo kød.

Dertil er der en vis sammenhæng mellem foderkonverteringsforhold og pladsbehov, da foderkonverteringsforholdet er positivt korelleret med dyrets størrelse. Altså, at store dyr skal have mere plads at boltre sig på – også relativt i forhold til deres størrelse.

Dyrehold kan gøres på tre måder: Begrænset plads og store mængder tilskudsfoder, pasture raised (på græs) og meget lidt foder eller en mellemting mellem de to yderpunkter.

Jeg tager her udgangspunkt i, at dyrene så vidt muligt holdes på græs og derfor skal have mere plads men også mindre tilskudsfoder, fordi de selv finder en del af maden.

Fjerkræ

Høns i haven

Høns er som nævnt en af de mest effektive former for kødproduktion. Det samme gælder andre fjerkræ, som fx gæs, ænder og vagtler. Høns er dog blandt de letteste fjerkræ at holde, og det er ikke tilfældigt, at høns er de absolut mest populære fjerkræ i baghaver og små hyggelandbrug.

Hvis det skal være mere varieret, kan man supplere med et hold af andre former for fjerkræ. Fx minder smagen af moskusand om en god, mør roastbeef. Men høns vil for de fleste selvforsynende være den primære kilde til animalsk protein.

Hvor mange høns skal man have?

En effektiv æglæggende hønserace som fx Australorp lægger omkring 250 æg om året. Hvis vi minder om den gennemsnitlige amerikaner, spiser vi 279 æg årligt pr person. Det passer meget godt med min families forbrug, inklusive bagning og hjemmelavet is.

Hvis vi runder op til 300, skal hver person have 1,2 æglæggende høner eller 5 høns for en familie på fire. Altså ikke voldsomt mange æglæggere.

Men for at være “rigtigt” selvforsynende vil der naturligvis også være behov for en hane, så der kan komme kyllinger.

Hvis en familie, der primært ernærer sig ved hønsekød, spiser 2 kyllinger om ugen, svarer det til 104 om året. Hvis vi tager højde for, at ikke alle æg er befrugtet, og ikke alle kyllinger lever længe nok, så skal man have en ekstra æglægger for at holde produktionen af kyllinger i gang.

I alt 6 høner plus en hane.

Hvor meget plads skal syv høns have? Ikke ret meget.

Det smarte ved høns, er nemlig, at de for det meste kan gå frit rundt uden at rende bort. De skal naturligvis holdes ude af køkkenhaven, men kan ellers lukkes ud om morgenen og mere eller mindre passe sig selv dagen igennem. Det er naturligvis vigtigt at have en hønsegård til når du ikke er hjemme (af hensyn til ræven), men den behøver ikke at være mere end 10 kvm for en flok på 7 – inkl. hønsehus, såfremt man lukker dem ud det meste af tiden.

Chicken tractor til høns og kødkyllinger

En populær måde at holde høns på, er at benytte en såkaldt chicken tractor. Dvs. en flytbar kombineret hønsehus og -gård. Ved at flytte den rundt med faste intervaller, finder de føde i jorden og gøder den samtidigt til gavn for senere afgrøder.

En anordning som denne på knap 20 kvm kan uden problemer huse en mellemstor flok slagtekyllinger. Det vil mindske behovet for tilskudsfoder og effektivt gøde et braklagt areal, men dog ikke mindske pladsbehovet, fordi den jo skal flyttes rundt.

Hvor meget foder skal man dyrke?

Som nævnt i denne artikel om hvorfor høns er et fantastisk dyr at holde, kan høns i udstrakt grad fodre sig selv, hvis de får muligheden for det. De skal dog altid have adgang til tilskudsfoder.

I følge denne beregning spiser en høne omtrent 45 kg foder om året, hvilket passer godt med andre kilder, jeg er stødt på. Herefter beregner de, at man skal dyrke 106 kvm majs, soja og havre for at fodre en høne i et år. 7 høns skal således have 315 kg foder eller 742 kvm dyrket areal.

Det er efter min erfaring lidt højt sat for mindre hønseflokke, som lettere kan leve af rester og det, de finder i haven. Vores hønseflok af sammenlignelig størrelse spiser vel omtrent 100 – 150 kg tilskudsfoder årligt. Men hellere overvurdere end undervurdere foderbehovet.

Kort opsummeret

En lille flok høns til ægproduktion skal bruge omkring 10 kvm samt op til 742 kvm til dyrkning af foder.

Selvforsyning af både æg og kød vil således kræve samlet ca. 2.050 kvm plads.

Antal hønsDyrket
areal pr fugl (m2)
Land (m2)Dyrket areal (m2)I alt (m2)
Fuldvoksne høns710610742725
Slagtehøns10411,51041.1961300
I alt1141.9382.052

Grise

Grise

Grise fylder heller ikke så meget, og de har et levere foderkonverteringsforhold end køer.

Tre frilandsgrise skal have ca. 1.200 kvadratmeter at boltre sig på, hvis man benytter ‘rotational pasturering‘ der minimerer behovet for foder. I så fald spiser de hver omkring 2,5 kg korn om dagen, om end det i høj grad afhænger af grisens alder og størrelse.

Hvor meget foder skal man dyrke?

Det årlige foderbehov afhænger som nævnt af, om det er en slagtegris eller en voksen so/orne. Et rimeligt estimat for tre grise er 2,5 kg foder x 365 dage, svarende til 2,7 ton on året. Det vil kræve et opdyrket areal på 6.844 kvm.

Bemærk, at foderberegningen for grise er opgjort ud fra hvedeproduktion. Ingen dyr kan leve af hvede alene, men beregningen giver et nogenlunde estimat, for hvor meget plads man skal dyrke for at fordre dem.

Geder

Pige og gedekid

Gedehold giver en fantastisk mælkeproduktion med alt hvad det inkluderer af mælkeprodukter. Køer er som bekendt den mest populære kilde til mælk, men de er også en meget større opgave. Geder er derimod perfekte til den lille selvforsynende familie.

Her er en god opsummering af fordele og ulemper ved at holde hhv. køer og geder.

Selvom man som voksen måske kan klare sig uden at drikke mælk, så er smør rart at have. Ikke til at smøre på brødet, men fordi det også kan bruges i stedet for madolier og til bagning. Og hvem vil i øvrigt ikke gerne være selvforsynende med både ost og is?

Én ged kan let give 2 liter mælk om dagen og altså rigeligt til de flestes behov. Geder er dog sociale dyr, og derfor er det nødvendigt at have to. Den anden kan eventuelt være en buk, så man kan udvide flokken med kid til kød og/eller fortsat mælkeproduktion.

Fritgående geder skal gerne have omkring 500 kvm pr ged for at holde foderbehovet nede. Det vil sige 1.000 kvm for to geder.

Hvor meget foder skal man dyrke?

Geder elsker hø og lucerne så meget, at de spiser omkring 1,4 kg af det om dagen.

Hvis vi antager, at vi kan dyrke 10 ton hø/lucerne pr hektar, så skal vi dyrke 1.022 kvm. for at holde dem begge mætte og tilfredse året igennem.

Køer

Køer

Køer er sandsynligvis det mest omstændige dyr at blive selvforsynende med. Man køber ikke bare en flok køer og sætter dem ud på en lille mark. De er store at håndtere og slagte, og så spiser de virkelig meget.

En anden udfordring ved at holde køer, er, at de producerer virkelig meget mælk. 10 liter om dagen i den lave ende, og det er rigtig, rigtig meget mælk at skulle gøre god brug af. Hvis man kan sælge overskuddet, er det måske ikke skidt, men ellers kan det (bogstavelig talt) blive for stor en mundfuld.

Køer er tilmed sociale dyr, og selvom nogen har én enkelt malkeko, så vil to være at foretrække. Hvor meget plads, de skal have, afhænger af mange faktorer, herunder hvor god græsning arealet er, men ca. 1,6 ha burde give dem begge mulighed for at græsse fuldtid i sommerhalvåret.

Hvor meget foder skal man dyrke?

I følge Åbent Landbrug skal en ko have omtrent 60 kg foder om dagen bestående af hø/lucerne og tilskudsfoder plus 100 liter vand.

Forudsat at to køer primært lever af græs 4 måneder om året, svarer det til at dyrke estimeret 5 hektar foder.

Andre dyr

Ud over de fire nævnte dyr er der også andre muligheder. Fx fjerkræ såsom gæs, ænder, vagtler, kalkuner eller for den sags skyld strudse. Og har man et jagttegn, kan man i jagtsæsonen frit hente ænder og gæs hjem fra havet.

Kaniner er også en mulighed. Kaninkød er sundt og fedtfattigt, de fylder ikke ret meget, og de kræver ikke voldsomt meget foder.

Et glimrende alternativ til geder er får, som ud over kød også giver uld. Og selvom at konceptet er nyt for mig, så kan man tilmed malke får, og mælken skulle tilsyneladende være både sund og velsmagende.

Fiskeri og akvaponi

Fisk er sundt, og en måde at være selvforsynende med fisk, er at betale 200 kr. om året for et lystfisketegn og tage ud at fiske. Det fede ved at fiske i de danske åer og have, er, at det ikke er pladskrævende.

Fiskeri med stang er dog langt fra en garanti for fisk til maden, og man risikerer let at blive ganske sulten, hvis næste måltid forudsætter bid på krogen.

Men man kan også betale 300 kr. for et fritidsfiskertegn. Det giver tilladelse til at fiske med faststående redskaber, herunder garn og ruser. Der er en del regler, man skal være opmærksom på, men med faststående redskaber er det noget mere realistisk at blive selvforsynende med fisk.

En anden måde at blive selvforsynende med fisk er at have sin egen sø med ferskvandsfisk. Det er dog ikke så simpelt i praksis, og en lille havedam er langt fra nok. Der skal mindst 1.000 kvadratmeter til, og selv da, er det ikke noget, man uden videre gør.

En tredje, og mindre velkendt, måde at have sin egen produktion af fisk, rejer eller krebsdyr, er, at benytte sig af akvaponi (bedre kendt under det engelske ord aquaponics). Akvaponi kombinerer fiskeopdræt med plantedyrkning.

Metoden består i, at fiskenes afføring og andet affald føres til planterne, som udnytter næringen, hvorefter det nu rene vand føres tilbage til fiskene.

Akvaponi - aquaponics

Tilhængere af akvaponi hævder, at metoden er så effektiv, at man kan blive selvforsynende med fisk og grønt på ganske få kvadratmeter. Om det er sandt, skal jeg ikke kunne sige, men det kunne være sjovt at prøve.

Vand

Vand er ikke det første man tænker på med hensyn til selvforsyning, men det er vel lige så meget en del af konceptet som madvarer.

Drikkevand kræver en brønd, også kaldet en privat vandboring og optager ikke så meget plads. Bemærk, at det er svært at få tilladelse til at grave en brønd i Danmark, medmindre ejendommen ikke i forvejen er tilsluttet et vandværk. Og så skal du i øvrigt stadig betale vandafgift af dit eget vand!

Man kan også nøjes med at være selvforsynende med vand til havebrug. I så fald er det tilstrækkeligt at købe nogle vandtanke (eller skraldespande) til opsamling af regnvand og forbinde dem til nedløbsrørene. Det er en ganske nem proces og koster ikke alverden.

Hvis du vil have effektiv gavn af det opsamlede regnvand, kan det godt være en større opgave at bære vandkanden frem og tilbage (tro mig!). Hvis tyngdekraften er med dig, kan man blot forbinde en slange til en hane i bunden af tanken, men ellers er en billig dykpumpe som denne rigtig effektiv. Jeg bruger den selv til mange formål herunder at vande køkkenhaven.

Sukker og sødestof

Bier ved stade

Der er umiddelbart fire kilder til at forsøde tilværelsen som selvforsynende i Danmark:

  • Stevia
  • Biavl
  • Sukkerroer
  • Birkesaft

Stevia

Stevia er utvivlsomt den letteste måde at producere sit eget sødemiddel. Det kan du læse mere om i artiklen Du kan dyrke din egen stevia!

Stevia har en bismag, der minder lidt om lakrids, og det er ikke alle, der elsker det. Det har heller ikke sukkerets karamelliserende funktion, så det fungerer bedre som, netop, sødemiddel end til decideret bagning.

Til gengæld kan man dyrke rigeligt stevia til sig selv og familien på mindre end en halv kvadratmeter.

Biavl

Bier kræver mere arbejde end stevia. Men det er bestemt en billig og effektiv måde at skaffe honning på, når først man har udstyret. Honning kan i de fleste tilfælde udgøre det for sukker, og så er det meget sundere.

Et enkelt bifamilie kan let producere mindst 40 kg honning om året, og så fylder et stade med lidt ekstra arbejdsrum ikke mere end et par kvadratmeter. Samtidig er bierne effektive bestøvere, som bidrager til et højere høstudbytte.

Faktisk burde biavl være blandt de første projekter, man som selvforsyner kaster sig ud i.

Sukkerroer

Sukkerroen er en rodfrugt, som indeholder ca. 20% sakkarose, der kan udvindes og omdannes til sukker. Det gøres ved at rive eller blende roerne og herefter koge roesaften, indtil sukkeret krystalliseres. Processen er dog mere kompliceret end om så, og det kan være svært at få roesmagen ud af sukkeret.

Til gengæld kræver det kun et relativt begrænset areal at dyrke roer, da en hektar sukkerroer giver omkring 50 ton roer eller ca. 10 ton sukker. Hvis en familie bruger 1 kg sukker om måneden, svarer det til ca. 12 kvm dyrket areal.

Birkesaft

Hvis du har nogle store eller mellemstore birketræer på din ejendom, så har du også adgang til masser af gratis sukker.

Birkesaft kan tappes om foråret, når træerne suger vand op til kronen. Det gøres ret enkelt ved at bore at hul ind i træet, sætte en slange i hullet og lade det dryppe ned i fx en brygspand. Når spanden er fuld, er det en god idé at lukke hullet med et stykke tilskåret kork for at stoppe “blødningen”.

Birkesaft smager meget friskt af vand med en let sød smag, og det kan sagtens drikkes som det er. Nogle brygger vin af birkesaft.

Hvis du vil have birkesirup, fordamper du under svag varme vandet. Birkesaft indeholder omkring 99% vand og 1% sukker, så du skal have en del saft såvel som tålmodighed.

Den ufortyndede sirup har en sød og ret krydret smag, som ikke alle synes om. Men hvis man kan lide det, kan det bruges til det samme, som man ellers ville bruge ahornsirup til.

Opbevaring

Som selvforsynende vil man være nødt til i et eller andet omfang at tilpasse sine spisevaner til årstiderne. I gamle dage havde de fleste en god viden om, hvornår man kunne spise hvad. Faktisk var årstiderne i udstrakt grad repræsenteret af bestemte fødevarer.

I dag er vi langt mindre afhængige af årstiden. Det skyldes selvfølgelig især, at vi importerer meget mad fra andre dele af verden, men også at vi har køleskabe og frysere til rådighed. Og rigtig meget kan faktisk fryses ned, hvis det gøres korrekt.

Frugt og grønt kan let opbevares i fryseren. Men også mælk og fløde kan fryses, hvis man vil acceptere, at det skiller lidt efter genoptøning. Selv æg kan fryses, såfremt det gøres korrekt.

Den største udfordring er at have plads nok til det hele, og jo mere selvforsynende man er, desto flere frysere vil der være brug for. Her er kummefrysere mere energieffektive (og har typisk mere plads) end skabsfrysere.

Andre produkter kan opbevares helt uden elektriske hvidevarer. Fx kartofler; saltet, tørret og røget kød; tørret grønt mv. Her er den største udfordring at holde de uvelkommende skadedyr væk. Fra de helt små biller i melet til mus og rotter.

Derfor er det også vigtigt at opbevare sine fødevarer under korrekte forhold. Alt dette optager plads men dog ikke voldsomt meget for en enkelt selvforsynende familie, med mindre de også dyrker hø, halm og store mængder korn.

Kort sagt

Tabellen herunder viser tre niveauer af selvforsyning på baggrund af førnævnte beregninger.

Bemærk, at selvom bær, frugttræer og egenproduktion af kød optager mere plads, så mindsker det samtidig behovet for at lave af de fire primære næringskilder (kartofler, gulerødder, kidneybønner og hasselnødder). Derfor har jeg sænket jordbehovet for disse efter en vægtet vurdering for hver ekstra tilført fødevarekilde.

Så meget plads skal man have for at kunne blive selvforsynet

Hvis man kan nøjes med at spise et begrænset udvalg af grønt, æg og lidt honning, så er det muligt at være selvforsynende på lidt under en tredjedel hektar (3.200 kvm), såfremt man køber lidt hønsefoder i ny og næ.

Skal det være mere varieret med frugter, bær, brød, et par geder og kyllingekød, så vil knap 0,7 hektar give plads til både dyrene og deres foder.

Hvis man ønsker ren selvforsyning, og der tilmed skal være grise og køer, vil ca. 8,2 hektar være nødvendigt. Det er dog dyrenes foder, som virkelig kræver plads (og tilmed en betydelig arbejdsindsats). Hvis man er villig til at købe foderet, kan resten klares på blot 2,1 hektar.

Husk, at hvis du selv dyrker dit foder, så skal du tilmed have plads til at håndtere og opbevare relativt store mængder korn og hø. Der er derfor flere gode grunde til at overveje, om man kan leve med at købe foder og kornprodukter udefra.

Hvor selvforsynende kan man realistisk blive i en villahave?

Køkkenhave

Selvom det næppe er muligt at leve udelukkende af det, der produceres i baghaven, så kan en typisk villahave på 700 – 1.000 kvadratmeter sagtens opnå en ganske høj grad af selvforsyning.

På 700 kvadratmeter er det fx muligt at dyrke:

Baghavefarming
(m2)
Ca. udbytte
(kg)
Kartofler                          100                         250
Gulerødder                          100                         100
Kidneybønner                          100                           50
Hasselnødder                          100                           10
Brak/rotation/hønsehold                          100                            –
Hønsehus og -gård                            1075
2 bistader                               4                           80
Frugttræer                            66                           66
Bær                          100                         100
Drivhus/orangeri                            20                           20
I alt700751

Som illustreret kan man dyrke en del frugt, bær og grønt på selv relativt små arealer. Det vil stadig være nødvendigt at købe flere fødevarer, og man skal en tur til møllen eller Land og Fritid for at holde hønsene mætte. Men kombinerer man frugttræer, bærbuske, et hønsehus og en varieret køkkenhave i et velgennemtænkt setup, kan en ganske betragtelig del af maden produceres i baghaven.

Du kan også være kreativ med planter som komplementerer hinanden og giver et samlet meget stort udbytte. Fx kan ‘de tre søstre‘ (majs, bønner og squash) plantes tæt og derfor give et ganske betydeligt udbytte pr kvadratmeter.

Spørgsmålet er blot, om man er villig til at give slip på græsplænen.

Der er dertil udbyttegivende projekter, som kræver meget lidt plads. Fx bier, høns og akvaponiske projekter. Særligt sidstnævnte er det en oplagt mulighed for at eksperimentere med i en lille villahave eller et rækkehus, hvor formålet virkelig er at minimere pladsbehovet.

Afsluttende bemærkninger

Det er kort sagt realistisk at blive seriøst selvforsynende med en ganske stor mængde fødevarer på langt under en hektar. Og har man op til to hektar, er der rigelig med plads at boltre sig på til både skæve projekter og dyrehold.

De store projekter, såsom kvæg, kræver dog langt mere plads. Her stiger pladsbehovet eksponentielt, og det er efter min mening unødvendigt at kaste sig ud i, fordi man kan opnå næsten samme resultater med geder og/eller får.

Hvis du vil være selvforsynende, så vær forberedt på at skulle lære rigtig meget og håndtere mange slags nederlag og udfordringer. Man smider ikke bare et frø i jorden og høster det senere. Planter kan også blive syge, fejlernærede og tørstige.

Vil du gerne lære mere?

Den bedste og mest informative bog, jeg har læst om at dyrke sin egen lille farm, er John Seymours klassiker ‘The Self-Sufficient Life and How to Live It‘, som også er udgivet i opdateret version på dansk under titlen ‘Den nye komplette håndbog i selvforsyning‘.

God fornøjelse.

P.S. Huskede jeg at nævne, at du er velkommen til at give en øl, hvis du har haft gavn af artiklen? 🍻

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

3 kommentarer til “Selvforsyning: Så meget jord skal man bruge

  1. Wow, Rasmus. Hvor er det en fed og detaljeret artikel. Jeg har selv helt lyst til at blive selvforsynende.

    1. Mange tak, Georg!

      Når du en gang er færdig med at rejse, kan du jo slå dig ned på et par hektar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com