Grøn investering: Hvilke muligheder har vi?

Mange investorer er idealister, som gerne vil opnå andre resultater med deres penge end blot det økonomiske afkast. Et af disse fokuspunkter er grønne investeringer, som har set forøget interesse i de senere år.

Grøn investering er investering i virksomheder eller andre projekter, som har til formål at beskytte naturen og dens ressourcer via udvikling af alternative energikilder, som bidrager til ren luft/vand eller anden miljøgavnlig aktivitet.

Denne form for investering er bandt de fem megatrends, som BlackRock forventer, vil have en betydelig indflydelse på fremtidens økonomiske vækstområder.

Hvis man gerne vil investere i den slags projekter, er der dog flere ting at være opmærksom på. Dels er det vigtigt at vurdere, om en given investering reelt er grøn, og dertil skal man vælge mellem mange forskellige former for grønne investeringer.

Hvorfor investere i grønne projekter?

Man modtager et økonomisk afkast, samtidig med at man bidrager til at fremme miljøvenlig aktivitet. What’s not to like?

Investeringer behøver ikke udelukkende at være for egen vindings skyld. Ikke dermed sagt, at økonomisk afkast i sig selv er en skidt ting, men mange ønsker dertil at bruge deres muligvis stærkeste indflydelseskilde (penge) til samtidig at gøre en forskel, der hvor de finder det mest nødvendigt.

Mange vælger at gøre dette ved at donere penge til velgørende formål, og det er absolut også en mulighed. Men hvorfor give sine penge væk, hvis man kan finde en måde at støtte et projekt, hvor man senere får dem tilbage med afkast, så de kan gøre gavn flere gange?

Idealisme kræver ekstra omhu

‘Miljø’ og ‘grøn’ er blevet populære buzzwords. Det har fået mange virksomheder til at tage begrebet til sig udelukkende for at tiltrække investorer eller skaffe kunder fra det grønne segment.

Det kaldes ‘greenwashing‘.

Normalt skal man blot vurdere, om en given investering er økonomisk rentabel – dvs. kan give afkast. Og det kan være svært nok. Men med idealistiske investeringer, såsom miljøprojekter, skal man tilmed vurdere, om rentabiliteten reelt er baseret på grøn aktivitet, eller om det primært er et marketingtrick.

Nogle gange er svaret åbenlyst, andre gange er det knap så tydeligt. Som fx de irriterende start-stop anordninger på biler, der ofte gør større skade end gavn, men som alligevel bidrager til et fint, grønt klistermærke på bagsmækken.

Andre gange er det grønne marketingstunt ren løgn og latin, men tiltrækker alligevel millioner i offentlig og privat støtte:

Omvendt er der projekter, som ikke umiddelbart har en grøn profil i medierne og befolkningen, men som alligevel gør en positiv forskel for miljøet. Bl.a. trofæjagt, der bidrager til at fremme biodiversitet og naturgenopretning i Afrika.

Et andet eksempel er atomkraft, som har et kontroversielt omdømme, men som er blandt de sikreste og mest miljøvenlige energikilder. På niveau med sol-, vind og vandkraft, men hvor energiproduktionen er lettere at tilpasse efterspørgslen.

Hvis du ønsker at gøre en reel forskel med dine investeringer, er det således vigtigt at være kritisk overfor løfter om grønne projekter og selv at foretage egen research.

Hvad er din grønne prioritering?

‘Grøn’ er et en paraplybetegnelse for en lang række aktiviteter. Fokus kan være alt muligt fra rent drikkevand og solpaneler til biodiversitet og beskyttelse af truede dyrearter.

Måske er det brede fokus ikke tilstrækkelig for dig. Hvor er det præcis, du gerne vil opnå med dine investeringer? Energiproduktion, plast i havene, ressourcespild eller noget helt andet?

Nogle emner er sværere at finde investeringsmuligheder i end andre. Selvom det næsten altid er muligt at finde det rigtige for enhver præference, så kræver de mere nicheprægede koncepter ofte, at man gør en større indsats med at finde dem. Og muligvis også har det økonomiske råderum til at foretage ganske betydelige investeringer.

Når det er sagt, så kommer der heldigvis flere og flere forskelligartede muligheder for os småsparere.

Aktier og ETF’er

Aktieinvestering giver adgang til en lang række danske og internationale selskaber, der er involveret i udvikling af grønne produkter og serviceydelser.

Vestas (VWS) er nok en af de første selskaber, mange danskere tænker på, når man taler grøn energi. Og som verdens største vindmølleproducent er Vestas ikke kun kendt i Danmark.

Vestas udbetaler tilmed et lille udbytte, og kan således potentielt indgå i en grøn udbytteportefølje. Endda uden at skulle bøvle med udenlandsk udbytteskat.

Men Vestas er langtfra den eneste grønne aktie. Faktisk er udvalget så stort, at jeg vil foreslå at tage udgangspunkt i egne prioriteter og søge efter selskaber med udgangspunkt i et mere snævert udvalg. Ønsker du solceller, vindmøller, naturbevaring eller noget helt fjerde?

En lettere tilgang er at købe sig ind i en fond, der investerer i grønne selskaber. Der findes mange forskellige aktiefonde med mange forskellige grønne formål. Fx L&G Clean Water (GLUG), som gør det let at investere i et bredt udvalg af selskaber med fokus på rent vand.

Der er intet i vejen for at tænke lidt outside the box. Fx investering i geotermisk energi, batteriudvikling og minimering af ressourcespild. Læs eventuelt denne glimrende artikel for inspiration.

I praksis grønne aktier

Ud over de selskaber, som har en åbenlyst grøn profil, er der også mange virksomheder som blot gør det, de er sat i verden til, hvilket tilfældigvis samtidig er til gavn for miljøet.

Det kan være selskaber, der faciliteter deleøkonomi. Fx Uber (UBER) eller Airbnb. Men det kan også være almindelige teknologivirksomheder, der erstatter energikrævende produkter og ydelser. Såsom virksomheder, der understøtter hjemmearbejde, og som bidrager til at spare enorme ressourcer på transport og opvarmning af kontorlokaler.

Udlån til grønne projekter

Aktier er lette at investere i. Men bidrager man som aktionær reelt ret meget til virksomhedernes grønne projekter ved at eje deres aktier?

Selskaber bliver oftest børsnoteret, fordi de søger midler. Dette indledende salg af aktier bibringer dem penge, som absolut er til gavn for selskabets vækstmuligheder. Men når først aktierne er på markedet, tjener virksomheden ikke noget, ved at aktionærerne handler med hinanden.

Selskabet kan naturligvis udstede nye aktier, og en øget aktiekurs kan muligvis give dem større troværdighed blandt samarbejdspartnere og långivere. Hovedaktionærer kan også have en betydelig indflydelse på selskabets politikker, men din (og min) lille aktieinvestering kommer højest indirekte miljøprojektet til gode.

En mere direkte måde at investere grønt er ved at udlåne sine penge til miljøvenlige projekter. Her bliver ens penge brugt på netop det, vi prioriterer. Og jo flere penge, man kan bidrage med, desto større betydning vil det have.

Her kommer crowdlending ind i billedet. Mange er tilbageholdende med at investere i crowdlending, fordi de ikke ønsker at investere i kviklån. Der findes dog mange andre muligheder, herunder lån til virksomheder med grønne projekter.

Crowdton

En af de nyeste danske crowdlendingplatforme er Crowdton, som udbyder investering i solcelleprojekter rundt omkring i Europa. Senere vil også ejendomsprojekter kunne tilføjes til porteføljen.

Virksomheden bag Crowdton er dog ikke ny. Århusianske Obton Group har siden 2009 givet velhavende investorer mulighed for at købe sig ind i energiprojekter for minimumsbeløb på 750.000 kr.

Obtons projekter har hidtil været private equity, hvilket vi sige, at man bliver medejer af en fond bestående af mange solcelleparker. Man modtager således også udbytte, på samme vis som når man investerer i børsnoterede aktier.

Crowdton læner sig op af erfaringen med Obton men med låneprojekter og adgang for “almindelige” mennesker med en minimumsinvestering på 10.000 kr. Dette lavere beløb lader sig gøre, fordi der er tale om udlån frem for medejerskab.

I praksis vil renten være lavere hos Crowdton sammenlignet med udbytteprocenten fra Obtons tilsvarende equity-projekter. Til gengæld er renten fast uanset omsætning og driftsudgifter. Dertil har man som långiver et juridisk krav mod Obton, hvis projektet mod forventning skulle give underskud.

Renten på Crowdtons projekter er pt fra 3 til 6,5% alt efter løbetid. Omend dette er højere end mange virksomhedsobligationer, er det lidt lavere, end vi er vant til inden for crowdlending.

Til gengæld er her tale om grønne investeringsprojekter med stabil afkasthistorik; et risikoniveau, der ligger under investering i ejendom og virksomhedsobligationer; og med udspring i en solid og overskudsgivende dansk koncern.

Obligationer

En anden måde at udlåne til grønne projekter er ved at investere i virksomhedsobligationer baseret på udlån til grønne virksomheder.

Som nævnt i intro til investering i obligationer er det sjældent interessant for private investorer at købe obligationer direkte. Men der findes heldigvis et bredt udvalg af obligationsbaserede ETF’er som let kan købes via børsmæglerne.

De fleste investeringsforeninger har efterhånden oprettet grønne obligationsprodukter. Blandt andet har Lyxor sammensat flere grønne fonde, der giver mulighed for at investere i udlån til en meget bred portefølje af miljøvenlige projekter.

Gør-det-selv investering i grøn energi

Ud over disse mere eller mindre indirekte investeringsformer findes også muligheden for at spare på energiforbruget i hverdagen. Ved fx at efterisolere, udskifte varmekilde, montere solceller på taget eller sågar opstille en vindmølle.

Den form for investeringer giver sjældent en direkte indkomst, men kan i stedet spare os penge – hvilket ofte kan være endnu bedre end at tjene dem.

En betydelig fordel ved at minimere udgifterne, er, at besparelsen er skattefri. Hver gang jeg tjener 100 kr. på investeringer, skal jeg betale cirka 40 kr. i skatter¹. Hvorimod 100 kr. sparet svarer til en øget bruttoindtægt på omkring 200 kr.².

Tillid mig at illustrere med et eksempel:

Jeg har 50.000 kr., som enten skal investeres i isolering eller en grøn ETF. Isoleringen sænker mine årlige varmeudgifter svarende til 10% af investeringen, og fonten forventes tilsvarende at give et årligt afkast på 10%.

• Hvis jeg investerer i fonden, tjener jeg 5.000 – 2.000 = 3.000 kr. årligt.
• Hvis jeg investerer i isolering, svarer min besparelse til en nettolønstigning på 5.000 kr. årligt eller ca. 10.000 kr. før skat. Plus den lille gevinst ved at udnytte håndværkerfradraget.

I praksis er fordelen ved at efterisolere sit hjem ofte endnu større, fordi den årlige besparelse kan være ganske betydelig og langt overstige et realistisk investeringsafkast.

Dertil er risikoen ved at energieffektivisere egen bolig også ganske begrænset. Den primære risiko vil ofte være, at staten sænker afgifterne, og dermed gør investeringen urentabel. Et umiddelbart urealistisk scenarie.

Det er selvfølgelig ikke alle, som har mulighed for at foretage den slags investeringer. Dertil er der altid en øvre grænse for, hvor meget man kan energioptimere egen bolig. Mange hjem kan spare penge (og energi) ved at efterisolere, tilføje solpaneler, solvarmeanlæg, varmepumper, jordvarme osv., men mulighederne er ikke uudtømmelige.

En anden ulempe er naturligvis også, at investeringen ikke nødvendigvis øger boligens værdi tilsvarende, og at det derfor ofte kun kan betale sig, såfremt man bliver boende, indtil investeringerne har tjent sig selv hjem og lidt til.

Det skader dog aldrig at overveje, hvilke investeringer man kan foretage i egen bolig.

1. Afhængig af egen skattesats.
2. Afhængig af egen skattesats