Hvad koster det at have børn? (6/7. og 3/4. år)

Barn penge

Jeg fik aldrig udgivet 6. afsnit i føljetonen om hvad det koster at have børn. I stedet kommer nu hele to år på en gang (det går virkelig ikke).

Og som en bonus er her denne gang også en opgørelse fra et en anden familie, som blev forældre for et år siden, og som har opgjort deres udgifter. Alle familier er jo forskellige, og derfor er det interessant også at læse om andres erfaringer.

Denne artikel om hvad det koster at have børn er sjette afsnit i Pengepugerens serie om de monetære udgifter ved at være forældre. Du kan læse alle afsnit herunder. Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet, modtager du også besked om fremtidige opgørelser.

Indholdsfortegnelse

Beregningsmetode

Tallene er hentet fra vores budget, hvor jeg registrerer alle transaktioner. Der kan opstå enkelte fejl, men med dette forbehold afspejler opgørelsen nedenfor med ret høj præcision vores økonomiske erfaring som forældre.

Da lillebror er 3 år og 1 måned yngre end storebror, har jeg måttet opjustere tallene lidt. Det vil sige at hans opgørelse er fremskrevet fra 11 til 12 måneder. Dvs. at hver 11 kr. opregnes til 12 kr.

Madposten

Den mest usikre post er maden, som er lidt sværere at fordele nøjagtigt over familiens medlemmer. Som udgangspunkt er vores madbudget kun steget marginalt siden vi fik børn, og derfor kan jeg ikke blot tilskrive dem et øget madforbrug.

Det skyldes selvfølgelig ikke, at børnene ikke spiser, men at vi blot har tilpasset os og konstant bliver bedre til at spare på madposten.

Udgiften for hvert barn er derfor et estimat baseret på familien Pengepugers samlede udgifter til mad, dagligvarer, is og snacks.

Undervisningsudgifter

Som du muligvis ved, hjemmepasser og hjemmeunderviser vi vores børn. Det betyder, at vi ikke har udgifter til børnehave og SFO.

Vi har derimod nogle få udgifter til undervisning i form af bøger og andet materiale. Det er dog ganske begrænset, og det meste er ting, jeg alligevel ville have købt. Blandt andet har vi et abonnement på Kodable. Og så betalte jeg en mindre formue for få tilsendt Tuttle Twins-bøgerne fra USA.

Begge dele er hver en øre værd!

Dertil har vi også nogle udgifter til aktiviteter (museer, legeland mv.). Også penge, som er godt givet ud.

Opgørelsen

Tabellen herunder viser vores samlede børneneudgifter i perioden oktober 2013 til oktober 2020.

Hvad koster det at have børn tabel 1
Klik for fuld opløsning

Samlet set brugte vi således 12.536,90 kr. på storebror i hans sjette leveår og 14.176,44 kr. i hans syvende. Samtidig har vi i perioden modtaget i alt 28.992 kr. i børne. og ungeydelse. Det vil sige at vi reelt har “tjent” 2.278,66 kr. på at være forældre for verdens sejeste storebror!

Lillebror kostede i sit 3. år 6.913,21 kr. og 7.020,30 kr. i det 4. Dertil fratrækker vi samlet 32.664 kr. i Schlüter-check og har dermed haft et økonomisk overskud på 18.730,48 kr.

Alt i alt har vi således i de seneste to år tjent 21.009,15 kr. på at være forældre. Ikke at penge bør påvirke, om man vil have børn. Men jeg synes, at vi efterhånden har påvist, at man sagtens kan være forældre uden at bruge mange penge.

Signe Marie og Nikolajs 1. år som forældre

Signe Marie skrev til mig på Instagram. Hun og manden har været glade for de årlige opgørelser, og de har selv dannet sig overblik over forbruget i forbindelse med, at de fik deres første barn for et år siden.

Signe Marie tilbød at dele deres erfaringer. Blandt andet for at synliggøre, at man med de rette prioriteringer sagtens kan få økonomien til at løbe med en udearbejdende forælder. Også selvom man ikke har afviklet gæld og ikke begår sig i investeringer.

De har prioriteret anderledes end familien Pengepuger, og måske derfor er det særligt interessant at læse, hvordan der er flere veje til samme mål.

De har fx brugt penge på fødselsforberedelse og søvnvejleder, men har til gengæld næsten ikke brugt nogle penge på møbler/indretning. Og så har de brugt stofbleer i stedet for engangsbleer.

Artiklen herunder er med andre ord Signe Maries opgørelse (mine understregninger) efter deres første år som forældre.

Nikolaj og Signe Maries setup

Nikolaj passer vores nu 1-årige datter og jeg går på arbejde.

Vi lever to voksne og ét barn for én gennemsnitlig fuldtidsindtægt (ifølge Danmarks statistik har gennemsnitsdanskeren en indkomst på 326.048 kr. før skat). Der er ikke nogen aktieportefølje, ikke nogen sideindtægt, og vi æder ikke af vores opsparing. Det løber rundt (sådan lige akkurat) for min løn.

Når vi kan få det hele til at hænge sammen økonomisk, skyldes det, at vi har fuld kontrol over vores udgifter og vores forbrug – og at vi generelt ikke har særlig store forbrugsbehov.

Vi køber brugt, vi reparerer, vi arver og vi gør-det-selv. Og så er vi (blevet) gode til at trives med, at ting tager tid. “Ting der taget tid” er f.eks.: at reparere den rendegraver, som skal bruges til at vælte overflødige staldbygninger – at sætte huset i stand – at etablere ordentlige værksteder i staldene.

Alt dette lykkes på et nedlagt landbrug på Skive-egnen med et mindre gedehold, en køkkenhave og to gamle skraldekasser af et par biler. Vores store familiebil er en Citröen C3, som går under navnet: ”Dametasken”, da det rygtes, at den er større indeni end udenpå. 

Hvad har vi prioriteret økonomisk ifm. familieforøgelse?

Penge. Og helst så få som muligt!

Vi har arvet tøj fra to familier, så selvom der er slitage på tøjet, er der altid rigeligt at vælge imellem.

Det er ikke kun den bette, der arver tøj – mor var heldig at have en veninde, der besluttede at vi skulle have fælles tøjpulje med både vente- og ammetøj. Vi arver ligeledes legetøj, og har (ligesom med tøjet) langt mere, end hvad den bette kan nå at bruge.

Vi har valgt at bruge moderne stofbleer i stedet for engangsbleer. Vi har købt det meste stofbleudstyr brugt, men har også gjort flere nykøb. Det betyder, at vi på den bettes første år har brugt ligeså mange penge på bleer, som engangsblebørn bruger på et helt ble-liv. Til gengæld kommer vi ikke til at få behov for at købe mere til den bette – og vi kommer til at have en bleudgift på 0,- til eventuelle øvrige arvinger.

Vi har købt så meget som muligt brugt. Det vi har købt nyt, har været ting, som vi manglede akut eller sikkerhedsmæssige ting, som vi følte os mest tryg ved at købe fra ny (f.eks. autostol).

Af brugtkøb kan nævnes: stofbleer, barnevogn, voksipose, babytøj (det var inden sækkene med arvetøj begyndte at vælte ind) og div. bæreredskaber.

På den bettes første år har vi brugt 30.281,8 kr. Dette indebærer også udgift til søvnvejleder, fødselsforberedelse, efterfødselsmassage, ammetøj til mor, barnedåb (hvilket løb op i svimlende 2.391 kr.) og to mørklægningsgardiner til soveværelset.

Hvad koster det at have børn tabel 2
Klik for fuld opløsning
Hvad koster det at have børn tabel 3

Hvordan kan en familieøkonomi hænge sammen for så lidt?

Ifølge Danmarks Statistik er vi 16.000 kr./år fra at være i en lavindkomsthusholdning! Alligevel føler vi os rige.

Vi har sat vores økonomi op til, at det kan løbe rundt for så få penge som muligt, og derfor er der også råd til en flaske god vin eller sågar en runde take-away i ny og næ.

Vi har brugt de seneste år på at rundbarbere de faste udgifter, og på at fravænne os overflødige forbrugsvaner.

Vi har købt bolig efter netop dette formål – at Nikolaj skulle kunne gå hjemme, når der kom børn til verden. Vores overslag lød, at vi skulle købe ejendom for højst 800.000,- for at føle os sikre på, at det kunne løbe rundt på én indkomst.

Vi endte med at købe for en anelse mindre. For pengene har vi fået: en times kørsel til nærmeste hold bedsteforældre, al den jord vi skal bruge, fantastisk natur omkring os og en ejendom der er lige til at gå til… Altså, hvis man sænker barren en anelse. Alt i huset er anno 1969 og staldbygningerne er mildest talt i varierende forfatning.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

4 kommentarer til “Hvad koster det at have børn? (6/7. og 3/4. år)

  1. Hej Rasmus,
    Synes det er fint, du deler din erfaringer. Jeg forstår ikke helt dine udgifter, håber ikke, der er politiker, som ser med og får det indtryk, at man ligefrem TJENER penge på at have børn. Jeg har et barn på 2 år, vi betaler til vuggestuen knap 5000 pr. måned, en hovedregning siger kanp 60 000 om året kun i udgifter til vuggestuen. Hertil kommer alt det andet med bleer, mad, tøj, legetøj, forsikring, medicin, regninger til kiropraktor, varme, vand, autostole (de skal skiftes ret ofte), møbler, sengetøj, benzin til kørsel frem og tilbage, osv. osv. Fritidsaktiviteter kan man vælger fra, men er det godt for barnet?
    Vil ikke være negativ, men tror ikke dine beregninger holder vand
    VH
    Frank

    1. Hej Frank

      Tak for kritikken. Jeg synes bestemt ikke, du er negativ.

      Jeg fører et meget nøjagtigt regnskab med alle vores udgifter, og tabellen viser ret præcist hvad vi har brugt. Varme og elektricitet ville være det samme uden børnene, og derfor er det ikke medregnet. Men det kunne måske give mening at lave en beregning af, hvad deres bade koster i varmt vand. Det vil jeg tænke over.

      Vi hjemmepasser som nævnt, og har derfor ikke udgifter til institution – den absolut dyreste post for de fleste forældre. I den forstand har vi en alternativomkostning ved ikke at være udearbejdende, men det er en beregning, som involverer en del filosofiske overvejelser, såsom individuelle præferencer og den personlige pris ved at tilbringe størstedelen af sit liv på arbejde. Alternativomkostninger er da heller ikke en typisk budgetpost :)

      Vores drenge har masser af udeaktiviteter på næsten dalig basis, men mange af dem er gratis eller næsten gratis. Derfor koster det ikke alverden, omend det dog, som vist, er den dyreste post efter maden.

      Hvad politikerne mener, kan jeg ikke lade mit liv styre af. For min skyld kunne de afskaffe børne- og ungeydelsen eller gøre den til et fradrag igen.
      Når det er sagt, så er vi langt billigere for statskassen end mange andre. Kommunen betaler trods alt 15.000 kr. hver gang du betaler 5.000 kr til vuggestuen, og en skoleelev koster årligt mellem 70.000 og 100.000 kr.

  2. Hvordan pokker kan I have tøjudgifter for 1.000 kroner årligt? Det har vi hver måned (vi har ikke mulighed for at arve så meget som én strømpe dog) :/

    1. Sko er næsten det eneste, vi køber nyt. Svigerforældrene køber til tider også sko, og ellers køber og modtager vi rigtig meget brugt tøj.
      Der er så mange forældre som er lykkelige for at slippe af med det tøj, som deres yngste barn er vokset ud af.

      Vi bruger bestemt mindre end de fleste, men jeres 1.000 kr. er utvivlsomt i den høje ende. Der må da være gode muligheder for at spare lidt her og der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

Copyright © 2024 Pengepugeren. Alle rettigheder forbeholdes.
HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com