Sådan skaber du passiv indkomst

At blive rig er ikke primært et spørgsmål om at tjene mange penge, for der er kun lille sammenhæng mellem indkomst og formue. Det hjælper naturligvis at have en solid indkomst, hvis man vil opbygge en stor formue. Men hvis man bruger mere end der kommer i kassen, så er det ligegyldigt hvor stor indkomsten er; man ender ufravigeligt på røven. Omvendt, hvis du kun tjener lidt, men også minimerer spild i hverdagen og investerer overskuddet, så kan du sagtens oparbejde en betragtelig formue over en kortere årrække.

At blive rig er grundlæggende et spørgsmål om indstilling. Det er mentaliteten som adskiller de rige fra dem, som kun lever fra den ene lønningsdag til den næste lønningsdag. Og det drejer sig ikke kun om viljen til ikke at overforbruge nu og her, men om at gøre det til en livsstil.

Privatøkonomi som livsstil

Jeg opdeler privatøkonomisk ageren i to overordnede livsstilstyper: Forbrugeren og investoren. Ingen er naturligvis 100 % det ene eller det andet, men de fleste vil desværre primært finde sig selv i rollen som forbruger.

Forbrugeren kan være god til at spare op. Han lægger måske troligt penge til side hver måned på en opsparingskonto, som ikke må røres… foreløbig.  Men forbrugerens mål er at spare op med henblik på at forbruge en gang i fremtiden. Når der er tilstrækkeligt mange penge i kassen, så skal der købes feriebilletter, større bil, guldbelagte iPhones eller hvad der nu opfylder den enkeltes drømme om mere og dyrere.

Investoren har en helt andet indstilling til sine penge. Investoren sætter sine penge i arbejde, så de kan generere flere penge. Han bruger sin indkomst som middel til at skabe passiv indkomst. Først når forbruget kan finansieres af den passive indkomst, vil han (måske) begynde at slække lidt på sparetøjlerne.

En investor behøver ikke nødvendigvis at være usædvanligt god til at spare op (men det hjælper). Det som adskiller ham fra forbrugeren er, at han i det korte og det lange løb bruger sin opsparing på noget andet end serviceydelser og ting, som med tiden taber værdi. I stedet køber producenten kapital, fx i form af ejendom, aktier og crowd lending. Eller han starter måske sin egen virksomhed. Uanset investeringstypen, så er producentens mål at købe noget som skaber værdi og som giver grobund for passiv indkomst.

Hvad er passiv indkomst?

Passiv indkomst er indkomst, som er uafhængig at arbejdsindsats. Man kan så at sige forholde sig passivt og fortsat tjene penge. Ved at investere de penge, som ikke benyttes til forbrug, kan de yngle og lave flere penge. Men at opnå passiv indkomst kræver en betydelig indsats og vedholdenhed.

Det kan være et en kedelig oplevelse at starte som investor. I starten er den passive indkomst meget begrænset. Selv et ganske højt årligt afkast på fx 8 % er trods alt relativt lavt, hvis de samlede investeringer udgør 10.000 kr. Al begyndelse er som bekendt svær.

Glæden ved at være investor

Nogle siger, at store mål kræver blod, sved og tårer. Det tror jeg ikke på. De fleste mål kræver bare incitament og vedholdenhed, og for at blive en vedholdende investor skal der et mentalt skifte til. I stedet for at tænke på hvor meget der skal investeres for at få store afkast, så skal fornøjelsen ved passiv indkomst opleves tidligt. Det gælder om at skabe de små gevinster, som giver blod på tanden.  Skaf 10.000 kr. og invester dem i noget, som giver et hurtigt afkast. Fx udbyttebetalende aktier.

Første gang du får et afkast af egen investering, er en dag du ikke glemmer. Jeg husker tydeligt de  første 250 kr., der kom ind på kontoen i aktieudbytte. Det føltes som gratis penge* fordi jeg ikke skulle arbejde for dem – jeg havde bare købt en håndfuld aktier nogle måneder forinden, og så rullede pengene ind.

Det drejede sig ikke om de 250 kr., men om glæden ved at opleve hvordan investeringsafkast ikke bare er et teoretisk koncept, men noget som faktisk kan give en fast indkomst år efter år efter år. Den fornøjelse jeg har ved at købe en ny jakke eller en ny PC, kan sjældent konkurrere med glæden ved at være sin egen lille investor. At have en fast indkomst, som ikke er (direkte) afhængig af lønindkomst, kundegrundlag eller velfærdsstaten, det giver en sød smag af frihed.

Et andet incitament for at blive ved er bevidstheden om, at man er medejer af noget produktivt. Det gælder naturligvis især på aktiemarkedet. Hvis du har købt for bare 10.000 kr. i fx Kraft Foods, så er du medejer.

Naturligvis betyder de 10.000 kr. ikke meget for enorme børsregistrerede selskaber. Det gør 1 million heller ikke… Eller 10 millioner. Men det betyder noget for dig, og selvom din andel er forsvindende lille i forhold til det store marked, så er du medejer, og det giver en vis tilfredsstillelse. Du kan kigge på en lang række madvarer i supermarkedet og tænke “det er mit firma, som producerer dette”. Eller du kan investere i Novo Nordisk og glæde dig over, at du er medejer i en virksomhed, som hjælper folk til at overleve med diabetes.

 

*Også selvom udbytte ikke er gratis penge