4 måder at score et højt afkast uden at satse sine penge

Hvad er nu det for en clickbait-overskrift“, tænker du forhåbentlig. Men det er faktisk sandt. Du kan godt skabe afkast uden at risikere din opsparing. Du skal bare investere noget andet end penge.

Der er mange måder at skabe et afkast på. Men oftest refererer begrebet til, at man investere sine penge, som så (forhåbentlig) bliver til endnu flere dejlige penge. Fx hvis man investerer i aktier eller crowdlending.

Men man kan også investere noget andet end penge. Noget som er meget mere værdifuldt.

Nemlig sin tid.

Ikke alle har penge at investere, men det fede ved at investere tid, er at vi alle har det. Og uanset hvem man er, så har vi alle det samme antal timer i døgnet.

Og lige som med penge er tid en begrænset ressource, som vi allokerer til forskellige formål alt efter vores individuelle prioriteter. I den forstand kunne man kalde en kalender for et tidsbudget.

Om at investere sin tid

De fleste af os investerer allerede en stor del af vores tid på at generere afkast i form af løn for veludført arbejde. Vi investerer vores tid og bliver betalt i kroner.

Men for de flestes vedkommende er afkastet ved at arbejde relativt lille, i forhold til hvor meget af døgnets tid vi bruger på det. Og hvad værre er: Hvis vi stopper med at arbejde, så stopper pengestrømmen også.

Men der er andre steder, hvor vores indsats er meget mere værd. Hvor kun ganske lidt investering af din tid giver et langt højere afkast end din løn, og hvor afkastet fortsætter måned for måned, langt ud i fremtiden. Det er ikke investeringer, som gør dig til mangemillionær på en dag, men det er en indsats som betaler dig igen og igen og igen.

Lad os sige, at du tjener 250 kr. i timen på dit regulære arbejde. Den logiske konklusion er således, at du vurderer, at en time af dit liv er 250 kr. værd. Ellers ville du jo ikke have taget imod jobbet (hvis vi ser bort fra almindelig interesse for sit fag).

Hvis jeg kommer med et forslag til, hvordan du kan tjene eller spare 500 kr. på en times let og ufarligt arbejde, så vil du logisk set også tage det job. For hvis du vil bytte en time for 250 kr. så vil du alt andet lige også bytte en time for det dobbelte1.

Endvidere kan vi konkludere, at hvis din timeløn er 250 kr., og du kan tjene/spare 500 kr. for en times indsats. Da svarer det til, at du investerer 250 kr. og får 500 kr. i udbytte uden i øvrigt at have risikeret dine sparepenge. Det er en ROI på 100 % i timen.

Anyway, her er fire måder at score et fantastisk afkast i bytte for lidt af din tid:

1. Læg et budget

Jeg har sagt det før, men det kan ikke gentages for tit: Et budget er et must for alle! Hvis du ved, hvor meget der kommer ind, og hvor meget der kommer (fosser?) ud af pengekassen, så har du også et rigtig godt udgangspunkt for at skære det overflødige fedt af hist og her.

Når man først har opsat sit budget, tager det 15 minutter at tilpasse det en gang om måneden, og ½ time om ugen, at registrere de løbende transaktioner.

Hvor meget du kan spare ved at investere nogle få timer i budgetlægning er naturligvis individuelt, men det er højest sandsynligt en bedre timeløn end du tjener i dit job. Vores budget betyder en forskel på hundrede af tusinde årligt, men jeg er dog også nærmest ekstremistisk budgetlægger.

2. Omlæg dine lån til en lavere rente

Mange læsere af Pengepugeren har ingen gæld. Så hvis du slet ikke skylder penge væk, er du AWESOME! og kan springe dette punkt over.

Forbrugslån

Har du kviklån eller anden højtforrentet gæld? Renterne på den slags lån er ufatteligt dyre. Gå i banken og tal med dem om et billigere lån. Det bedste er en kassekredit på lønkontoen. For hvis din lån er på den samme konto, som den din løn går ind på, da vil renteudgifterne være nominelt lavere. Hvis det ikke lader sig gøre, eller hvis du ikke stoler på, at du kan holde fingrene fra kreditten, så bed om et almindeligt banklån.

Et regneeksempel:

Du skylder 25.000 kr. på et 5-årligt kviklån/kreditkort/afdragsordning til en ÅOP på 25 %. Hvis du omlægger det til et banklån med ÅOP på 10 % vil det betyde en besparelse på 2.436 kr. om året! Omlægning af lånet tager allerhøjest to timer (inkl. en tur til banken), så du har med andre ord scoret en timeløn på (5 x 2.500) / 2 = 6.250 kr.

Du kan sammenligne bankrenter hos mybanker.dk, som også gør det let at skifte bank.

Boliglånet

Måske har du ingen af de dyre lån, men dog gæld i boligen. Det tager naturligvis lidt længere tid end at oprette en kassekredit, men på grund af den faldende rente, kan der alligevel være god grund til at omlægge. En renteforskel på bare 0,5 % af en lån på 2,5 millioner over 30 år udgør en rentebesparelse på 192.698 kr. Hvis hele omlægningen tager 10 timer, svarer det til en timeløn på … 19.269,8 kr.

Annonce

3. Sænk forbrugsudgifterne

Gå dine abonnementer på el, varme, telefon, TV og internet igennem hvert år. Undersøg, om du betaler den lavest mulige pris for alle disse produkter. Selv hvis du allerede har gennemgået dem, kan der sagtens være sket ændringer siden sidst.

At skifte leverandør er faktisk meget lettere end de fleste tror. Hvis du fx vil skifte el-leverandør tager det kun 10 minutter af udfylde en online blanket, og så sørger det nye selskab for alt papirarbejdet, herunder opsigelse hos din nuværende leverandør.

Her kan du sammenligne priser på diverse forbrugsudgifter:

El: Elpristavlen

Varme: Gasprisguiden, fyringsolieonline.dk (desværre kan man ikke selv vælge leverandør på fjernvarme)

Mobilabonnement

Internet

Sidst men ikke mindst er det slet ikke forbudt at ringe til sin udbyder for at forhandle en billigere aftale. Det værste der kan ske er, at de ikke vil forhandle, og det dør man jo ikke af. For eksempel ringede jeg for nylig til min internetudbyder og bad om en lavere pris, fordi jeg overvejede at skifte udbyder. Straks blev jeg stillet videre til en medarbejder, som straks gav et nedslag i abonnementet. Det tog ca. 10 minutter at spare 300 kr. årligt.

Annonce

4. Bed altid om at slippe for gebyr

Når du tegner et abonnement eller skal have udført en service (fx. hvis du skifter bank jf. punkt 2), er der ofte et gebyr.

Bed om at slippe for gebyret. De vil gerne have sig som kunde. Vil de virkelig insistere på, at du skal betale et gebyr, hvis det betyder, at du ikke vil være deres kunde alligevel? Det er især effektivt, hvis du har taget sælgerens tid og at du endelig er ved at sige ja til hans fantastiske tilbud.

Hvis du har overset en regning, og modtaget en rykker, så ring til kundecenteret og bed om at slippe for rykkergebyret. Hvis det er en engangsforseelse og du ellers betaler til tiden, så dropper de ofte kravet uden videre. De vil jo gerne have tilfredse kunder.

Kort sagt

Tid er er penge. Og hvis du bruger din tid kreativt, er der måder at generere afkast i form af betydelige besparelser svarende til meget høje timelønninger. Du kan derfor investere tid uden at risikere at miste dine sparepenge.

Men husk, at tid netop ikke er gratis. Så brug den fornuftigt.

Har du andre ideer til hvordan man kan investere sin tid optimalt? Så skriv en kommenter nedenfor, og del din viden med Pengepugerens læsere.

  1. Vi ser bort fra muligheden for aftagende marginalnytte mellem fritid og arbejde, da det vil medføre en hel artikel for sig.
Annonce

3 thoughts on “4 måder at score et højt afkast uden at satse sine penge

  • 16/10/2017 at 16:39
    Permalink

    Super god information og bestemt brugbar – tak for det!:)
    Hilsen Jeanette

    Reply
  • 27/10/2017 at 17:17
    Permalink

    Flot indlæg, men ang. punkt 3 – Sænk forbrugsudgifterne
    Dette punkt kunne godt blive lidt større, jeg tænker der er andre forbrugsudgifter som man kunne kigge på. Det er især dagligvarer som man køber i butikkerne, tøj (har man virkelig brug for 15. par jeans til 1200 kr.?. Mad – det er også noget man kan spare mange penge – fx ved at vælge Netto i stedet for Føtex. Man kan også sænke ned for restaurantbesøg eller dele en pizza i stedet for at bestille to.
    Et spørgsmål som man kan stille sig selv ”har jeg virkelig brug for det?” – kan spare dig for mange dollars om året, hver gang du kigger på et tilbud i butikken eller på nettet.

    Reply
  • Pengepugeren
    27/10/2017 at 17:44
    Permalink

    Hej Stanislaw

    Du har helt ret. Jeg har også tidligere skrevet lidt om forbrug i dagligdagen og om forskellen på ønsker og behov. Begge meget relevante emner, som der kommer flere artikler om i fremtiden.

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com