Hvor meget skal jeg have opsparet til et nødstilfælde?

Jeg ser nødopsparingen som en forsikring, man tegner hos sig selv, og som med alle andre forsikringer er det ikke gratis. Prisen for at polstre bankbogen med en stor, fed nødopsparing er lig alternativomkostningen: Penge skal ikke gemmes af vejen på en lønkonto eller en lavtforrentet opsparingskonto, hvor de langsomt ædes op af inflation. De skal derimod ud og arbejde for deres ejer, ved at afbetale gæld eller blive investeret.

Den nødvendige størrelse på nødopsparingen svinger lidt fra person til person, men hovedreglen er altid at have så lidt som muligt. Har man lave faste udgifter, jobsikkerhed og sideindkomster fra investeringer eller lignende, da er behovet for likvide midler meget lille. 10.000 kr. burde være mere end rigeligt i tilfælde af, at vaskemaskinen og fryseren står af på samme uge. Har man derimod sat sig i knap så optimale omstændigheder, da bør opsparingen naturligvis være derefter.

Vi har normalt 40.000 – 60.000 kr. I likvide midler, men de fleste af pengene er afsat til fremtidige kendte regninger (forsikringer, grundskyld, varmeudgifter, opsparing til ny bil mv.). Selve nødopsparingen udgør kun ca. 10.000 kr. og i perioder endda 5-6.000. En så lav nødopsparing frigiver de fleste af vores værdier til investeringer og ekstra betalinger på huset (opdatering: Vi er nu 100% gældfri!). Havde vi i stedet valgt at lade yderligere 50.000 kr. stå og blomstre på kontoen, ville det betyde et tab på 1.000 årligt (ved 2% inflation). Vi havde så at sige købt en forsikring til 1.000 kr. årligt.

Hvad kan gå galt?

De almindelige nødstilfælde er en fryser, der bryder sammen, en ødelagt bilrude og lignende. Den slags ulykker koster sjældent mere end nogle få tusinde, og kan normalt let dækkes af en nødopsparing på 10.000 kr. Har man en gammel bil, som ikke længere er dækket af garantien, kan det være nødvendigt at have lidt mere.

Men hvad hvis der opstår et dyrt nødstilfælde?

Dyre nødstilfælde er heldigvis sjældne, men de opstår alligevel fra tid til anden. I så tilfælde kan man låne af sig selv!

Hvis fx grundskylden først skal betales om 3 måneder, så kan man i et absolut nødstilfælde tage penge fra den kategori, og dernæst tilbagebetale sig selv over de næste 3 måneder. Det er ikke en perfekt situation at stå i, men det er bedre end at optage gæld i banken og billigere end at have flere penge stående på kontoen i tilfælde af den slags sjældne nødstilfælde.

Men hvad så med arbejdsløshed?

Et andet og mere omfattende nødstilfælde er arbejdsløshed, men tabt lønindkomst skal ikke sikres med opsparing. Det skal sikres ved at have så lave faste udgifter, at de kan betales under selv en længerevarende periode med arbejdsløshed, efter følgende meget simple formel:

Faste udgifter <= [indtægt under arbejdsløshed] – [minimumrådighedsbeløb] + [investeringsafkast efter skat].

En dagpengemodtager får så vidt jeg ved ca. 12.000 udbetalt. For en familie med to fuldtidsansatte voksne uden investeringer, som er medlemmer af en A-kasse, skal de faste udgifter derfor være højest 24.000 minus variable udgifter.

Det er naturligvis et worst-case scenario, hvor begge går uden arbejde i en periode. For de modige vil et mindre konservativt estimat være at tage udgangspunkt i, at den med højest indtægt mister jobbet. Dertil kan man naturligvis afveje jobsikkerhed og muligheden for hurtigt at finde nyt arbejde. Men vil man være helt sikker på at klare sig, hvis uheldet skulle være ude, så tag udgangspunkt i ovenstående. Det betyder ikke at man aldrig må bruge mere end 24.000 kr. om måneden. Det er naturligvis anbefalelsesværdigt at leve for så få penge som muligt, men det essentielle er, at man kan skære det samlede forbrug ned til 24.000 kr., hvis det blev nødvendigt.

24.000 lyder måske ikke af så meget for to mennesker med en middelklasseindtægt, men det er i høj grad muligt, hvis man tilrettelægger sit liv herefter. I familien Pengepuger vil det uden det store besvær være muligt at leve for lidt under 21.000 kr. og fortsat leve næsten upåvirket.

Kan man ikke bare slå to fluer med eet smæk ved at opretholde en nødopsparing svarende til fulde 2 års dagpengeindtægt, og derved også spare udgiften til A-kassen?

Nej. To menneskers medlemskab af en A-kasse koster ca. 10.100 om året, hvoraf 2 x 5.000kr. er fradragsberettiget. Dvs. i alt ca. 6.800 årligt. En opsparing svarende til 2 x 2 års dagpenge udgør 576.000 kr. Et konservativt estimeret 6 % investeringsafkast svarer til 34.560 kr., eller ca. 24.900 kr. efter skat. Det koster med andre ord ca. 18.100 ekstra at opretholde en så høj nødopsparing. Hvis vi alene holder forholde os til inflationen, vil “prisen” være 11.520 kr.

Kort sagt: Hold de faste udgifter nede, og gem lidt guld på kistebunden, så er du sikret mod langt de fleste økonomiske bump på vejen.